Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

International medarbejder til Guldborgsund Kommune

Vi søger en kollega til projektledelse og udvikling af det internationale samarbejde i en periode på 2,5 år
 
Vil du være med til at sikre større dansk deltagelse i EU-projekter? Så har vi netop nu stillingen til dig. Vi søger en international medarbejder, der dels skal være projektleder på det regionale Interregprojekt Umbrella og dels skal understøtte og videreudvikle Guldborgsund Kommunes internationale samarbejde i øvrigt.
 
Guldborgsund Kommune er blandt de danske kommuner, der har flest internationale projekter, hovedsagelig i samarbejde med landene i Nordeuropa. Derfor bliver kommunen nu vært for en regional satsning om at fremme internationalt samarbejde blandt de øvrige kommuner i Region Sjælland. Opgaverne fordeler sig således:

Projektleder af Umbrella, ca. 50 % af stillingen
Umbrella-projektet har til formål at fremme en større deltagelse i internationale EU-projekter blandt offentlige myndigheder, institutioner, erhvervslivet og foreninger i landene omkring den sydlige Østersø; Danmark, Tyskland, Polen og Litauen. På dansk side dækker projektet Region Sjælland og Bornholm. Umbrella-projektet slutter juni 2020. Opgaverne er:

  • forberedelse og afvikling af nationale og internationale møder samt konferencer i projektlandene
  • bilaterale møder med nøglepersoner og ledere i kommuner, institutioner, foreninger og erhvervsliv
  • udarbejdelse af informations- og undervisningsmateriale og gennemførelse af seminarer og kurser
  • forberedelse af og deltagelse i studieture i Østersøområdet
  • projektledelse og projektadministration herunder udarbejdelse af regnskab og halvårsrapporter
Generel støtte til Guldborgsund Kommunes internationale arbejde, ca. 50 % af stillingen
I Guldborgsund Kommune understøtter det internationale samarbejde Byrådets og fagudvalgenes prioriterede mål. Således ses det internationale arbejde som en ressource til udvikling af fagcentrenes kerneopgaver og som et redskab i udviklingsarbejdet for at opnå kommunens mål. Opgaverne kan være:
  • støtte til kommunens øvrige EU-projekter (rådgivning, regnskab og projektadministration)
  • udvikling af nye partnerskaber og projekter, herunder udarbejdelse af ansøgninger
  • udarbejdelse af kommunikations- og pressematerialer
  • forberedelse og deltagelse i jævnlige udenlandsrejser
  • faglig deltagelse i projekter inden for medarbejderens specifikke kompetencer
  • udarbejdelse af analyser og handleplaner
  • forberedelse og deltagelse i venskabsbysamarbejde og værtsskab for internationale delegationer
For både Umbrella-projektet og kommunens egen indsats gælder det, at opgaverne gennemføres i samarbejde med kommunens internationale koordinator, som bliver din nærmeste kollega. Mere information om kommunens internationale samarbejde kan findes på http://www.guldborgsund.dk/da/Om_kommunen/Internationalt_samarbejde.aspx
 
Vi ønsker os følgende kvalifikationer af ansøgere:
Vi søger en akademisk uddannet medarbejder med erfaring fra internationalt samarbejde og med at lede større projekter. Dertil gerne erfaring fra offentlig forvaltning. Især lægger vi vægt på, at
  • du brænder for at møde og samarbejde med nye mennesker fra andre kulturer, lande og faglige miljøer
  • du har interesse for og evner at deltage i den brede pallette fra udvikling af nye ideer og strategiarbejde til den detaljerede bogføring og rapportering
  • du har erfaringer med at give faglige oplæg og være mødeleder
  • du taler og skriver engelsk flydende, og også gerne tysk
  • du har mulighed for 1–2 gange om måneden at deltage i udlandsrejer af 1–3 dages varighed
  • du er samarbejdsorienteret og tænker i løsninger, hvor tværfaglighed og inddragelse på tværs af organisationen er afsæt for innovative løsninger
  • du er dygtig til at formidle samt kommunikere til og med en bred målgruppe
  • du er resultatorienteret og kan levere i pressede situationer
  • du er engageret, proaktiv og opsøgende med høj grad af selvstændighed og situationsfornemmelse
Organisatorisk forankring:
Du vil indgå i teamet for Kultur, Turisme & Bosætning (KTB), der er en del af Center for Borger & Branding. Teamet fungerer som en dynamisk udviklingsafdeling med en fleksibel struktur, der understøtter kommunens strategiske dagsordener i dialog mellem kommunens centre og i samarbejde med eksterne aktører.

Vi inddrager proaktivt borgere, foreninger, institutioner, erhvervsliv og frivillige, og fungerer som facilitator for udviklingsprocesser og udviklingsprojekter. I teamet arbejder vi for at realisere de strategiske målsætninger, som kommer til udtryk i Kultur, Fritid og Bosætningsudvalgets udvalgsstrategi samt Byrådets Bosætningsstrategi og den Internationale Rammeplan. Teamets opgaver har ofte høj politisk og mediemæssig bevågenhed.
 
KTB-teamet består af 10 personer, der arbejder med følgende områder: Kultur, turisme, bosætning, landdistriktsudvikling, samskabelse, branding og internationalt samarbejde. Hertil kommer ad hoc opgaver inden for centerets områder. I Center for Borger & Branding tages der afsæt i Kommuneplanstrategiens målsætninger om at fremme et aktivt fællesskab mellem kommune og civilsamfund, og opgaverne løses i tæt, tværfagligt samarbejde mellem medarbejdere og samarbejdspartnere.
 
Vi tilbyder:
Et spændende fagligt og engageret miljø i Team for Kultur, Turisme & Bosætning, med dygtige og ambitiøse kolleger. International projektledelse har mange samarbejdsflader både i og uden for kommunens organisation, og med det følger mange faglige udfordringer i jobbet. Dertil et godt socialt miljø og fleksible arbejdstider.
 
Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Stillingen er tidsbegrænset til medio 2020, på 37 timer ugentligt. Ansættelsesstedet er Guldborgsund Rådhus i Nykøbing Falster. Kørekort er en forudsætning, da der må påregnes en del mødeaktivitet i hele Region Sjællands geografi.
 
Mere information:
Leder for Kultur, Turisme og Bosætning, Lene M. Krabbesmark, tlf. 2518 0018 eller mail lmk@guldborgsund.dk
International koordinator Frede Danborg, tlf. 2518 0317 eller mail fd@guldborgsund.dk
 
Ansøgningsfrist:
Søndag den 18. februar 2018.
 
Samtale:
Der afholdes samtaler fredag den 23. februar 2018.
 
Ansøgningsprocedure:
Send din ansøgning ved at klikke på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit cv. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
 
Mere om Guldborgsund Kommune:
Guldborgsund Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk, og på www.voresguldborgsund.dk.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her