En et-årig introduktionsstilling som reservelæge i pædiatri ønskes besat pr. 1. maj 2021 (stillingsnummer 6620-24-80-i-01). Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
Afdelingen er fokuseret på, at den uddannelsessøgende læge i stillingen skal opnå de bedst mulige kompetencer til at komme videre i den pædiatriske hoveduddannelse.
Introduktionsstillingen byder på
- godt introduktionsprogram
- individuel uddannelsesplan der sikrer opnåelse af relevante kompetencer (log- bog)
- fortrolighed med modtagelse af akutte patienter og håndtering af pædiatriske problemstillinger i sengeafsnit og klinik
- forventning om et engagement i en afdeling med et højt fagligt niveau, hvor der er fokus på uddannelse, udvikling, forskning og høj patienttilfredshed.
Lægen indgår primært i forvagtslaget med to-delt vagt fra tjenestestedet.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos ledende overlæge Jens Erik Veirum på
jens.veirum@rm.dk eller på 7845 1470.
Ansøgningsfristen er den 4. marts 2021. Samtaler forventes afholdt i uge 10 og 11, 2021.
Ansøgning kan kun indsendes via nedenstående link
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.