Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Introduktionslæge intern medicin

Brænder du for en bred intern medicinsk uddannelse i en afdeling med gode, kompetente og engagerede kollegaer og hvor uddannelse, innovation og patientsikkerhed er i centrum, så se her!

Vi har 3 ledige introduktionsstillinger og tilbyder opstart henholdsvis den 1. februar 2021 eller den 1. marts 2021.

Arbejdsfunktionen

Afhængig af din tidligere erfaring vil du indgå i for- og/eller mellemvagtslaget. Der er fællesvagt med kardiologisk afdeling. Derudover vil du både få tildelt stuegangsfunktion og ambulatoriearbejde. Har du særlige ønsker i henhold til speciale og funktionsområder vil vi bestræbe os på at tilgodese dette under hensyntagen til, at du også opnår en bred intern medicinsk uddannelse.

Om afdelingen

Vi har 78 sengepladser samt cirka 65.000 ambulante kontakter fordelt på vores 5 specialer; lungemedicin, gastroenterologi, reumatologi, endokrinologi samt hæmatologi. Derudover udredes der også patienter i diagnostisk center og vi har nyligt åbnet et center for funktionelle lidelser. Afdelingen har også en forskningsenhed, kvalitetsenhed og månedlige simulationsseancer i forskellige akutte situationer.

Afdelingen har uddannelseslæger på alle niveauer: Medicinstuderende, KBU, introduktionsstillinger samt hoveduddannelsesforløb i specialerne lungemedicin, gastroenterologi, reumatologi, hæmatologi samt kardiologi, almen medicin og onkologi.

I alt har afdelingen 38 speciallæger, to professorater og cirka 30 uddannelsessøgende læger.

Læs mere om afdelingen og sygehuset.

Vi tilbyder

  • En spændende og varieret hverdag med både akutte og kroniske patienter
  • Et godt afsæt til fremtidige specialespecifikke stillinger
  • Mulighed for at blive vejleder for KBU læge
  • Mulighed for at opøve kompetencer inden for de 7 lægeroller
  • Simulationsbaseret tværfaglig teamtræning i akutte medicinske problemstillinger
  • Supervision af erfarne speciallæger
  • Godt arbejdsmiljø i en dynamisk afdeling

Vi forventer

  • At du har færdiggjort din KBU på ansættelsestidspunktet
  • At du sætter patienten først, også i en travl hverdag
  • At du er positiv, fleksibel og imødekommende
  • At du er teamspiller
  • At du deltager aktivt i den daglige kliniske vejledning af KBU-læger og medicinstuderende samt undervisning på afdelingen
  • At du er ambitiøs både på egne og afdelingens vegne
  • At du fremstår som en god ambassadør for afdelingen
  • At du altid holder en gode tone både over for patienter, pårørende og kollegaer

Om ansøgningen

Ansøgning og CV bedes struktureret efter de 7 lægeroller. Der holdes altid samtale med udvalgte ansøgere.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelse i henhold til overenskomst mellem Yngre læger og Danske Regioner.

Hør mere

Ved spørgsmål er du velkommen til at tage kontakt til den uddannelsesansvarlige overlæge Marija K. Novosel; mail: Marija.Kristina.Novosel@rsyd.dk, tlf. 79406315.

Send din ansøgning senest den 22. november 2020.

Vi holder samtaler den 25. november og den 26. november 2020.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.