Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Introduktionslægestilling i Kirurgi, Regionshospitalet Horsens

En introduktionsstilling i Kirurgi med klassifikationsnummer 6006-07-30-03 er ledig til besættelse pr. 01. august 2020 eller efter aftale.
 
Ansættelsen sker ved det kirurgiske serviceområde i Region Midtjylland med tjeneste ved Regionshospitalet Horsens. Der er tale om 10-skiftet vagt med vagt på tjenestestedet.
 
Kirurgisk Afdeling er en del af Akuthospitalet, RH Horsens, og varetager akut (~4000 ptt/år) og elektiv udredning og behandling af sygdomme inden for det gastro-enterologiske område. Vores specielle indsatsområder er den mini-invasive, laparoskopiske kirurgi, hvor især colon-, galde- og herniekirurgien er i fokus. Afdelingen har i en årrække arbejdet med laparoskopisk stenfjernelse i koledokus og er primus motor i udrulningen af denne behandling i Danmark.

Afdelingen har i mange år specialiseret sig i herniekirurgi, og varetager behandlingen af komplicerede hernier for hele Region Midtjylland og har fået tildelt regionsfunktionen vedr. behandlingen af gigant- og parastomihernier i den nyeste Specialeplan.

Der er ca. 100 medarbejdere i Kirurgisk Afdeling, heraf 16 speciallæger og 12 læger under uddannelse.

Kirurgisk Afdeling består af to afsnit med i alt 35 senge, et ambulatorium samt en stomi/sår klinik. På hospitalets Dagkirurgiske og Endoskopiske Centre udføres ambulante kirurgiske operationer (~1500/år) og skopier (~14.000/år).

Regionshospitalet er kontakthospital for Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg Kommuner svarende til en befolkning på ca. 220.000. Optageområdet for endoskopier og hernier inkluderer også Aarhus Kommune.

I forbindelse med udvidelsen af Regionshospitalet Horsens er der bygget et nyt hus, hvis faciliteter bl.a. omfatter opbygning af en Perioperativ Enhed, en helt ny operationsgang og nye sengeafsnit til Kirurgisk Afdeling.

Introduktionslægen oplæres, evalueres og kompetence vurderes systematisk i diagnostisk gastroskopi, sigmoideoskopi og koloskopi, samt hernie operationer og laparoskopisk  kolecystektomi i henhold til uddannelsesprogrammet. Der kan forventes deltagelse i alle relevante kurser.

Der er mulighed for undervisning samt deltagelse i forskningsaktivitet.
 
Yderligere oplysninger fås ved ledende overlæge Jørn Selling Rasmussen på tlf. nr.
78 42 62 07

Ansøgningsfrist den 1.juli 2020
Samtaler forventes afviklet i uge 28, 2020

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.