Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Introduktionsstilling i Akutmedicin, Akutafdelingen, Kolding Sygehus

De 3 første hoveduddannelseslæger i Akutmedicin på Akutafdelingen i Kolding er nu i gang.

Det første skridt på vejen hertil er en introduktionsstilling i akutmedicin. Det er nu muligt for dig at starte i det akutmedicinske speciale, da vi søger 1 læge til introduktionsstilling pr. 1. feb. 2021 og 2 læger til introduktionsstilling pr. 1. marts 2021.

Akutmedicin er et fagligt bredt speciale, hvor du vil møde meget varierede patienter fra de ortopædkirurgiske småskader over mavesmerterne i organkirurgien til den kritisk syge medicinske patient.

Så hvis du drømmer om at blive en del af en afdeling og et sygehus, hvor der er et godt uddannelsesmiljø, gode muligheder for faglig udvikling med tæt supervision af de bedste kolleger, så er det her, du skal slå til!

Dine funktioner som introduktionslæge  

Du bliver ansat i Akutafdelingen i 12 måneder, hvor dit daglige arbejde vil foregå. Du vil blive tilknyttet de 3 store specialer i intern medicin, ortopædkirurgi og organkirurgi med hovedvægten på intern medicin.

Kerneopgaven for intro-lægen er at modtage, vurdere, undersøge, diagnosticere og behandle den akutte patient i tæt samarbejde med specialernes læger og andre faggrupper som sygeplejersker.

Du vil herudover få kompetencer indenfor bl.a. triage, prioritering og visitering, procedurer som lumbalpunktur og ultralydsvejledt PVK-anlæggelse, modtagelse af den ustabile patient og vejledning af KBU-læger og medicinstuderende.

Du får  

En stilling i en spændende, kompleks og dynamisk afdeling, hvor

  • Den faglige kvalitet og uddannelse prioriteres højt  
  • EMCC-kursus (emergency medicine core competences) tilbydes i løbet af introduktionsstillingen  
  • Oplæring i basal ultralyd
  • Tværfaglighed og teamtanke har særligt fokus  
  • Gode samarbejdsrelationer internt og eksternt er altafgørende  
  • Du har indflydelse på, at gøre uddannelsen endnu bedre  
  • Medarbejderne er engagerede og har høj faglig kompetence  
  • Kulturen er præget af tillid, respekt og humor  
  • Ledelsen er kompetent, synlig og rollemodel  

Om dig forventer vi, at du  

  • Altid sætter patienten først – også i en travl hverdag  
  • Trives med en uforudsigelig arbejdsdag  
  • Byder dig til, når dagligdagen er presset  
  • Deltager aktivt i den daglige kliniske vejledning af yngre kolleger  
  • Altid holder den gode tone i hverdagen – både over for patienter, pårørende og kolleger

Om Sygehus Lillebælt  

Kolding Sygehus er en del af Sygehus Lillebælt, som består af Akutsygehuset i Kolding, Kræft- og specialistsygehuset i Vejle og Rygcenter Syddanmark i Middelfart. Vi er kendt for at være et sygehus, der går forrest, når det handler om at sætte patienten først, og ikke mindst for at være en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og kort til ledelsen. Læs mere om Sygehus Lillebælt her http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm223295

 

Ansøgningsfrist d. 18. oktober 2020.

Samtaler forventes at blive afholdt ultimo oktober 2020. 

Kontakt os gerne, hvis du vil vide mere.

  

Uddannelsesansvarlig overlæge                            

Anne Marie Høeg Hansen                                     

anne.marie.hoeg@rsyd.dk                                

Direkte tlf. 76363210

   

Ledende overlæge

Poul Henning Madsen

poul.henning.madsen@rsyd.dk

Direkte tlf. 76362162


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.