Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Introduktionsstilling i anæstesiologi, Vejle Sygehus

Drømmer du om at arbejde med bedøvelse og håndtering af kritisk syge patienter? Vil du have en solid anæstesiologisk grunduddannelse?
Så har vi en 1-årig introduktionsstilling ledig til besættelse pr. 1. august eller efter aftale.

Vi søger en dygtig og dynamisk læge

  • der kan lide at arbejde tværfagligt
  • som er god til samarbejde og kommunikation
  • der har praktisk snilde og et godt medicinsk engagement

Vi tilbyder

  • en struktureret oplæring de første 2 måneder, hvor du ikke går i vagt
  • efterfølgende selvstændig funktion i dagtid og vagter i 8-skiftet forvagtslag
  • et højt fagligt niveau
  • et godt uddannelsesmiljø og mulighed for at få forskning på dit cv
  • deltagelse i administrative opgaver

Vi er respekteret for vores faglighed og specialviden og varetager ca. 13.000 anæstesier årligt, herunder:

  • 650 operationer for kolorektal, mamma og nefrologisk cancer som en del af Vejle Sygehus' specialfunktion på kræftområdet (Centre of Excellence for tarmkræftkirurgi) - også robotassisteret. Vejle er det 3. største jyske center for kolorektalkirurgi.
  • et stort ortopædkirurgisk område med ca. 1700 alloplastik-kirurgiske indgreb årligt, samt dagkirurgi (skulder og knæ) med fokus på ultralydsvejledte regionale anæstesier
  • 2.500 patienter fra øre-, næse- og halsafdelingen samt den medicinske lungepakke

Vi har et level 2 intensivafsnit med:

  • 7 respiratorsengepladser med mulighed for dialyse og invasiv hæmodynamisk monitorering
  • fokus på patientoplevet kvalitet via NAVA ventilation

Afdelingen rummer desuden et Smertecenter for kroniske non-maligne smerter i Middelfart.

Vagt 
Vagtberedskabet på afdelingen består af en reservelæge og en speciallæge i tilstedeværelsesvagt samt en speciallæge i tilkald. Vagtstrukturen giver mulighed for at stifte bekendskab med intensive patienter og modtage supervision.

 

Uddannelsen som introduktionslæge
Introduktionsuddannelsen følger uddannelsesprogrammet fra Dansk Anæstesiologisk Selskab (DASAIM).
Du kan læse mere om porteføljen og logbogen på selskabets hjemmeside: www.dasaim.dk 
Som introduktionslæge deltager du også i introduktionskurser sammen med de øvrige introduktionslæger i Region Syddanmark.


Er du interesseret 
Vil du høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Lisbet Tokkesdal Jensen tlf. 7940 6205 eller mobil 40 42 32 03.

 
Læs mere om Vejle Sygehus og afdelingen.
Læs om introduktionslæger på Sygehus Lillebælt.
 

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse 
Ansøgningsfrist den 13. maj 2021. Vi afholder samtaler den 21. maj 2021.
Tiltrædelse 1. august 2021 eller efter aftale.
Stillingsnummer på introduktionsstillingen: 6008-01-84-i-03


Søg venligst via funktionsknappen – vi glæder os til at høre fra dig. 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.