Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Introduktionsstilling i neurologi - start 1/9-20

Neurologi, Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital - Hillerød

En introduktionsstilling 200310-20-i-01 er ledig til besættelse pr. 1. september 2020.



Afdelingen består af to sengeafsnit på Hillerød matriklen, ét for blandet akut neurologi (22 senge) og ét for akut apopleksi (22 senge). Dertil en stor ambulant virksomhed med for - og efterundersøgelsesambulatorier og specialambulatorier for bl.a. epilepsi, apopleksi, demens, multipel sklerose, hjernekræft og blandet neurologi. Tilknyttet afdelingen findes et 3. sengeafsnit for apopleksirehabilitering i Frederikssund.


Du får:

• Superviseret stuegang.

• Superviseret ambulatoriefunktion.

• Forskningsmuligheder.

• Patientfremstillinger.

• Et godt arbejdsmiljø.

• Langsigtet karriereplanlægning.

Under ansættelsen vil du indgå i vagt- og stuegangsarbejdet, og du vil få fuldt superviseret ambulatoriefunktion. Du vil blive tilknyttet et sengeafsnit i et halvt år ad gangen. På den måde vil du blive fortrolig med patientforløbene og behandlingen af de hyppigste neurologiske sygdomme. Stuegang foregår altid under supervision af en mere erfaren læge.

Du vil komme til at indgå i 9-skiftet tilstedeværelsesvagt med 2-holdsdrift.

I vagten er der minimum to bagvagter frem til klokken 18:00, hvilket giver gode muligheder for superviseret journaloptagelse og dermed bedre klinisk uddannelse. Vi lægger behandlingsplan for så mange patienter som muligt i dagtiden således, at der er ”ryddet op”, når aften-nattevagten møder ind 16:00.

Vi tilbyder et godt kollegialt miljø og et dagligt tæt samarbejde med afdelingens speciallæger som basis for udvikling af dine faglige kompetencer indenfor specialet. Du sikres en individuelt sammensat uddannelsesplan tilpasset dine kvalifikationer og ønsker, et 2 ugers formaliseret introduktionsprogram og en høj grad af supervision i det daglige kliniske arbejde.

”Jamen, der er så langt til Hillerød, ligger det ikke ude i en eller anden skov?” Ja og nej. Jo, der er et stykke vej inde fra København; men toget tager 35 minutter fra Nørreport og nej, hospitalet ligger ikke i en skov, men på vejen fra stationen til hospitalet, kan man vælge en rute, der går igennem en skov. Kører du i bil, får du fornøjelse af at køre imod myldretiden. Der er lægeboliger tilknyttet hospitalet, vælger du at søge en af dem, så får du meget muligvis den største lejlighed, du nogensinde kommer til at bo i (til prisen sv.t. en et-værelses inde i København).

Information om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge dr. med. Kai Jensen: kai.jensen@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Yngre Læger.

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden. Ansøgningsfristen er 01.07.20, klokken 08.00.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.