Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Introduktionsstilling i urologi, Urinvejskirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt

Introduktionsstilling i urologi, Urinvejskirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt
 
Jobindhold
En introduktionsstilling i urologi ved Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus med stillingsnummer 6008-37-35-i-02 er ledig til besættelse per 1. juni 2018. Ansættelsesvarighed 12 måneder.
 
Stillingen er klassificeret som introduktionsstilling i urologi. Målbeskrivelse og uddannelsesprogram foreligger.
 
Afdelingen
Urinvejskirurgisk Afdeling varetager akut og elektiv urologi på hovedfunktionsniveau for den nordlige del af Region Syddanmark.
Afdelingen indeholder Center for Nyresten og endourologi og har regional funktion for behandling af sten i nyrerne. Centret varetager nyrestensbehandling på højt niveau, inkl. behandling af børn. Afdelingen råder over 19 stationære senge og 8 dagkirurgiske senge, 2 elektive operationsstuer på den stationære operationsgang og 1 - 2 operationsstuer på det dagkirurgiske operationsafsnit. Derudover ambulatorium med 4 - 5 lægeprogrammer og 1 sygeplejeprogram per dag.
 
Den årlige aktivitet inkluderer ca. 2300 indlæggelser, 2500 operationer og 17.000 ambulante besøg.
 
Undervisning og forskning
Til afdelingen er tilknyttet Urologisk Forskningsenhed, som har status som fokuseret forskergruppe på Syddansk Universitet, Institut for Regional Sundhedsforskning. Forskergruppen har tilknyttet et professorat, sekretær og flere ph.d. studerende. Afdelingens hovedforskningsområder er nyresten, endourologi, prostatasygdomme, uroradiologi og smerter i urinvejene.
 
Vi kan tilbyde
En afdeling med høj faglig standard indenfor specialet.
Et godt tværfagligt arbejdsmiljø.
Et tæt samarbejde på tværs af afdelingerne på alle niveauer.
En veletableret forskningsenhed.
En ledelse, der strategisk arbejder for at gøre afdelingen til en god arbejdsplads og et godt uddannelsessted.
 
Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst.
 
Yderligere informationer
Du er meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Bettina Nørby, telefonnummer 7940 9420.
 
Ansøgning sendes til
Ansøgning sendes til det angivne link, og ansøgningen skal referere til stillingsnummer 6008-37-35-i-2
 
Ansøgningsfrist: Onsdag den 25. april 2018
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her