Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Introduktionsstilling Onkologisk Afdeling R, Odense Universitetshospital

Introduktionsstilling Onkologisk Afdeling R, Odense Universitetshospital

Ved Onkologisk Afdeling R bliver en stilling som introduktionslæge ledig per 1. april 2021 eller snarest derefter.

Stillingen er klassificeret til introduktionsuddannelse i klinisk onkologi.
Klassifikationsnummer 4202.26.-22.i.e2.


Onkologisk Afdeling R varetager alle regionsfunktioner og de fleste højtspecialiserede funktioner indenfor såvel medicinsk kræftbehandling som strålebehandling.

Afdelingen er delt i 6 teams efter sygdomsgrupper (hoved-halskræft, brystkræft, lungekræft, kræft i mave-tarmkanalen, gynækologisk kræft samt kræft i i urinveje og CNS).Der arbejdes såvel teamspecifikt som tværfagligt med gode muligheder for at erhverve både faglige og kommunikative kompetencer.

Du vil primært arbejde i 2 af de 6 teams og fungere selvstændigt under supervision i ambulatoriet og på stuegang. Derudover vil der være 4 ugers introduktion til stråleterapi.

Afdelingen prioriterer et godt uddannelsesmiljø og tilbyder såvel introduktionsprogram som kurser og supervision samt kommunikationsundervisning, ligesom det forventes, at du indgår aktivt i undervisning af kolleger.

Afdelingen har en høj forskningsaktivitet med gode muligheder for deltagelse i forskning og udvikling.

Ansættelsesvarigheden er 12 måneder, og arbejdet er tilrettelagt som 10-skiftet tilstedeværelsesvagt med henholdsvis dagarbejde og aften/natarbejde. Der er vagtfællesskab med Hæmatologisk Afdeling X.

Det forventes, at du har afsluttet KBU.

Uddannelsesprogram kan ses på http://www.videreuddannelsen-syd.dk/wm120015

Funktionsbeskrivelse kan ses på InfoNet.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen finder sted i henhold til overenskomst mellem Foreningen af Yngre Læger og Danske Regioner.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til overlæge Eva Holtved på e-mail
eva.holtved@rsyd.dk

Ansøgning med stillingsnummer anført sendes elektronisk vedhæftet CV og kopi af autorisationsbevis via HR-manager.

Ansøgningsfristen er onsdag den 24. februar 2021.

Samtalerne forventes afholdt mandag den 8. marts 2021 fra kl. 15.00.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.