Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Introreservelæge til Øre-Næse-Halsafdelingen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Reservelæge i introduktionsstilling 5501-083-46-i-01 er ledig til besættelse pr. 1. april 2018 eller efter aftale.  
 
Vi er en aktiv og initiativrig afdeling, som lægger stor vægt på at skabe et godt uddannelsesmiljø, hvor videndeling er i fokus.  
 
Afdelingen  
Afdelingen varetager udover undersøgelse og behandling af almindelige øre-næse-halssygdomme, ultralydsundersøgelser af hals, udredning af svimmelhed, stroboskopiske undersøgelser af larynx, FEES undersøgelser af synkefunktionen, CAS-FES bihulekirurgi, benign strumakirurgi samt mellemørekirurgi.   
 
Øre-næse-halsafdelingen består af et øre-næse-halskirurgisk og et audiologisk afsnit. Afdelingen modtager uselekterede patienter med øre-næse-halssygdomme fra praksissektoren og selekterede patienter fra de praktiserende øre-næse-halslæger i Region Syddanmarks sydvestlige del. Optageområdet svarer til et patientgrundlag på 225.000 indbyggere.  
 
Afdelingen har omkring 1.200 indlæggelser per år og 20.000 ambulante besøg i ambulatoriet og 12.000 besøg på høreklinikken om året. Afdelingen varetager i henhold til den nye specialeplan den benigne thyreoideakirurgi i tæt og formaliseret samarbejde med Endokrinologisk Ambulatorie.   
 
På afdelingen er der i øjeblikket ansat 3 overlæger og 3 afdelingslæger samt 3 yngre læger under uddannelse. Afdelingen varetager døgnvagt i form af tilkaldevagt fra bolig og yngre læger har speciallæge i beredskabsvagt som ”back up”. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre læger.  
 
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Stig Krarup Petersen 26807769 eller stig.krarup.petersen@rsyd.dk.  
 
Ansøgning
Ansøgningsfrist d. 21. februar 2018  
Eventuelle ansættelsessamtaler er planlægges herefter.  
 
Link: Øre-Næse-Halsafdelingen 
Ansøgningen sendes elektronisk.   
 
Om Sydvestjysk Sygehus  
Sydvestjysk Sygehus er et veldrevet akutsygehus med høj faglighed for det sydvestjyske område i Region Syddanmark. Sygehuset har aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt en veneklinik i Brørup: Sydvestjysk Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis. Sygehuset er i en positiv udvikling med en fortsat ambition om at være et effektivt og imødekommende sygehus valgt af patienterne. Det er Danmarks 5. største akutsygehus med en nybygget og velfungerende FAM, som fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde for at opnå optimalt patientfokus og effektive patientforløb. Der er mange spændende aktiviteter i gang på sygehuset: der bygges ny sengebygning, som vi forventer at tage i brug i 2019/2020, der arbejdes med patient- og pårørende involvering, kvalitets og forbedringsarbejdet vægtes højt, herunder indgår Sydvestjysk Sygehus i den Syddanske forbedringsmodel, som omfatter en samarbejdsaftale med Virginia Mason instituttet i Seattle, USA. Der er gode samarbejdsrelationer i det tværsektorielle samarbejde og der er mulighed for at deltage i udviklings- og forskningsinitiativer.   
 
Sydvestjysk Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren. Se http://www.energimetropol.dk/tilflytterservice/ eller se mere om Esbjerg her.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her