Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

IP Nord Raklev Plejecenter søger sygeplejerske eller SSA til fast aftenvagt

Om jobbet
Sygeplejerske eller Social- og sundhedsassistent i fast aftenvagt , med arbejde hver 2. weekend i lige uger, søges til velrenommeret plejecenter i Kalundborg Kommune.

Du kan både være med til at højne det faglige niveau, sove længe om morgenen og drage nytte af de muligheder en aftenvagt giver for at få bedre sammenhæng mellem arbejde og privatliv.

 

Din profil
Arbejdet som sygeplejerske eller SSA i IP Nord indeholder bl.a:

  • Helhedspleje
  • Rehabilitering
  • Psykiske problemstillinger
  • Smertebehandling
  • Sondeernæring
  • Triagering
  • Sårpleje
  • Pallation

 

Derfor skal du vælge os
Er du fagligt  velfunderet med erfaring, er det en enestående chance for at kunne dele din viden og være med til at højne standarden.

I det selvstændige arbejde på Raklev Plejecenter, lægges der vægt på en solid oplæring sammen med dit fremtidige team. Derudover får du dage sammen med centersygeplejersken.

Raklev Plejecenter har plads til 22 beboere.

  • Trivsel og et godt arbejdsmiljø er en høj prioritet
  • Hver 4. uge holdes der SSA møde
  • Der er undervisere som sygeplejerske, demenskonsulenter, diabetes sygeplejersken, KOL konference centret, præsten, de frivillige organisationer ........
  • Vi har daglige triage møder
  • Der arbejdes ud fra kontaktpersonordning

Vi arbejder ud fra begrebet helhedspleje, og tænker rehabilitering ind i plejen. Her tages hånd om borgernes psykiske, fysiske og sociale dimensioner.

Vi vægter faglighed højt, og lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger. I og med at det nære sundhedsvæsen er fremtiden, er der centersygeplejersker tilknyttet centrene, som kompetence løfter og skaber rum for refleksioner og undervisning.

Vi har daglige elektronisk triager, hvor kritiske borgere bliver taget op og lagt plan for, og hvor DU har en vigtig rolle. Vi arbejder med TOBS for tidlig opsporing.

Der er synlig ledelse som skaber et tæt samarbejde mellem ledere og medarbejdere. Dette gøres bl.a. ved uformelle walk and talk. Vi arbejder ud fra kompetenceprofiler, og har fokus på udvikling af kompetencer, så vi hele tiden bliver bedre. 

 

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomt

 

Hvis du vil vide mere
kan du kontakte teamleder Joan Jakobsen, tlf. 5953 4333

 

Ansøgning
Søg stillingen via Kalundborg Kommunes hjemmeside www.kalundborg.dk

 

Vi afholder løbende samtaler

 

Om os
Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og vi bliver stadigt flere, der vælger at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo, leve, arbejde og drive virksomhed.

Læs mere om kommunen: www.imaginekalundborg.dk  

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.