Gem job

ISOLERINGSFORMAND - MUEHLHAN - TIL SHELL, FREDERICIA

- med reference til Site Manageren

VIRKSOMHEDEN

Muehlhan A/S er et datterselskab af Muehlhan AG i Hamborg. Selskabet blev etableret for over 100 år siden, har Worldwide ca. 4.000 medarbejdere og er børsnoteret i Frankfurt. De beskæftiger sig primært med overfladebehandling, samt udstyr til brug i forbindelse med overfladebehandling.

Muehlhan A/S er specialist i overfladebehandling indenfor vind-, marine-, industri- og offshore/onshore sektorerne og den faglige viden og kunnen, modsvarer tidens krav indenfor kvalitet, effektivitet, produktivitet, samt samfundets stadigt stigende krav til at værne om miljøet. Muehlhan A/S er en strategisk vigtig partner i den danske del af Nordsøen og vedligeholder og overfladebehandler bl.a. produktionsplatforme m.m.

Derudover beskæftiger Muehlhan A/S sig med servicering og installation af vindmøller og ikke mindst leveringer er stillads- og isolationsløsninger ifm. med servicering og vedligeholdelse af større produktionssites.

Muehlhan A/S er kendt for at udføre kvalitetsarbejde i topklasse, indenfor de af kunden specificerede tidsfrister, til en absolut konkurrencedygtig pris.

Selskabet er økonomisk velfunderet og har i kraft af ovenstående, en stabilt voksende omsætning, samt en stor og stadig voksende kundekreds.

Muehlhan A/S er repræsenteret i mange lande verden over, men størstedelen af de ca. 1000 medarbejdere har deres gang i Danmark.

For at styrke organisationen, leder vi lige nu efter en erfaren og handlekraftig FORMAND til isolering, på Shell i Fredericia, til at sikre ledelse, udvikling og eksekvering af de indgående vedligeholdelses- opgaver og de projekter, der løbende kan opstå.

ORGANISATION

Stillingen refererer til Site Manager, der ligeledes er placeret på siten i Fredericia. Der vil ydermere være et tæt samarbejde med den anden isoleringsansvarlige formand for isolatørerne, som er placeret samme sted.

Arbejdet vil, som omtalt udføres på kunden Shell´s site i Fredericia, hvor der vil være tilknyttet mellem 5-12 isoleringsmedarbejdere med speciale indenfor isolering, alt afhængig af de indkommende opgaver.

ANSVARSOMRÅDER

Den nye FORMAND bliver ansvarlig for gennemførelsen af projekter på siten hos Shell i Fredericia og vil få direkte ledelsesansvar for de tilknyttede isolatører.

Derudover bliver den nye FORMAND ansvarlig for udvikling og eksekvering af planerne på siten samt en vigtig spiller i forhold til at og løfte hele forretningsområdet.

Yderligere primære arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Arbejde efter CINI Standard
  • Motivere, coache og videreudvikling af medarbejderne
  • Sikre løbende forbedring af arbejds- og sikkerhedskulturen
  • Sikre et højt og professionelt niveau af HSE-Support både internt i Muehlhan og ikke mindst over for Shell
  • Opmåling af isoleringsopgaver
  • Læse og vurdere tegninger
  • Sikre egen tilstedeværelse i planlægning og afvikling af serviceringen og tilhørende projekter
  • Proaktivt identificere de risici og udfordringer medarbejderne står over for, for at kunne levere opgaven.
  • Indirekte salg gennem gennemførelse af tilfredsstillende udførelse af opgaver samt have evnen til at se ny muligheder
  • Disponering/indkøb ved eksterne underleverandører
  • Kvalitetskontroller og derved garant for isoleringsmedarbejdernes arbejde.
  • Sikre at både Muehlhans og Shell´s procedurer bliver overholdt.
  • Sikre at processer, retningslinjer m.m. bliver udviklet og overholdt
  • Deltage i og gennemføre sikkerhedsrunderinger, safty-walks, audits m.m
  • Analysearbejde og håndtering af hændelser
  • Ad-hoc opgaver

KANDIDATEN

Den nye FORMAND kommer sandsynligvis fra en tilsvarende stilling og har erfaring med isolering, erhvervet enten i olie & gas (ikke et must) og/eller eksempelvis i bygningsindustrien.

Desuden ønskes

  • En dygtig erfaren leder, med en positiv tilgang til mennesker. Du er lyttende og evner at coache og undervise på en let forståelig måde. Ydermere er du robust, rolig og afbalanceret.
  • Et godt kendskab til HSE-lovgivning og denne viden formår du at videreformidle på en let forståelig måde til dine kollegaer og samarbejdspartnere.
  • En leder med erfaring indenfor opmåling af isoleringsopgaver, som har god tegningsforståelse og er vant til at arbejde efter CINI standarder.
  • Erfaring med blikarbejde (montage / prefabrikation)
  • En kvalitetsbevidst FORMAND, som går forrest og fra opstart har erfaringen til at have hands-on på projekterne.
  • En relations- og tillidsskabende profil, som solidt, roligt og kompetent varetager kundekontakt samt løbende indkommende projekter.
  • En kreativ, analytisk og struktureret problemløser, der er en dygtig kommunikator, både mundtligt og skriftligt.
  • En der trives godt i en selvstændig rolle, hvor der ofte træffes hurtige beslutninger, men én der også evner det lange seje træk, med detaljen for øje.

SPROG

Taler og forstår dansk til fulde og gerne engelsk på forståeligt niveau.

IT

Rutineret burger af MS-Office Pakken; herunder Word, Excel og Powerpoint.

UDDANNELSE

Der er flere tilgange til jobbet, vigtigst er at du har den ønskede viden og forståelse for vedligeholdelse og gennemførelse af projekter, samt ikke mindst, at du er en dygtig leder og kan begå dig på flere organisatoriske niveauer.

DOMICIL

Kandidaten forventes at have eller tage bopæl i passende afstand fra Fredericia (max. 1 time) – dvs. Fyn og Trekantområdet vil være det foretrukne.


Gem job

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Gem

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.