Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

ISS Facility Services A/S søger administrativ stærk profil til servicefunktion i Hjørring

Vil du være en del af et banebrydende partnerskab med vores kunde? Brænder du for at servicere driften og er du en stærk koordinator? Har du et ”servicegen” og en passion, der driver dig til at gøre en forskel i hverdagen?

ISS Facility Services søger medarbejdere til vores backoffice team hos vores kunde i Hjørring, hvor vi leverer integrerede facility services – fra kantinedrift og rengøring til drift og vedligehold af kritiske anlæg. Du bliver en del af et team på ca. 10 personer, der skal sikre, at kundens henvendelser og fejlmeldinger registreres i vores Facility Management System (FMS) og efterfølgende faktureres korrekt til kunden.

Primære arbejdsopgaver
Din primære opgaver bliver at visitere indkomne ordrer og oprette arbejdsopgaver til dine 800 kollegaer samt sikre, at kunden faktureres korrekt. Du har sans for detaljen, trives med at fordybe dig i opgaverne og du holder fast indtil opgaven er løst. Du vil komme til at arbejde i forskellige IT systemer, herunder i ISS’ FMS og SAP, og det er derfor vigtigt, at du har flair for IT. Du bliver en del af et team, der skal levere den bedst tænkelige service til vores kunde, således at de kan fastholde fokus på deres kerneforretning. Din arbejdsplads er hos kunden og du vil blive en del af et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og partnerskab.

Faglige kompetencer

  • Du har relevant erhvervserfaring, som f.eks. økonomiassistent, bogholder, eller lignende
  • Erfaring fra lignende jobfunktion er en fordel - gerne fra servicebranchen
  • Erfaring med fakturering
  • Administrativ stærk
  • Gode IT kundskaber – specielt i Excel
  • Struktureret, systematisk og detaljeorienteret
  • God teamplayer med forståelse for nødvendigheden i at følge fastlagte processer
  • Indstillet på at have ansvar for opfølgning og deadlines
Personlige kompetencer
  • Lyst til at yde service af høj kvalitet
  • Dygtig til at skabe overblik, samtidig med at fokus på detaljen bevares
  • Udadvendt og serviceminded af natur
  • Initiativrig og i stand til at følge dine opgaver helt til dørs
  • Mødestabil og bidrager til det sociale på arbejdspladsen

ISS er en serviceorganisation, og vi ønsker at yde en personlig indsats over for vores kunder. Det er derfor vigtigt, at du er smilende, præsentabel og imødekommende over for både kunder og kollegaer samt at du er villig til at gøre en forskel for vores kunder.

Ansøgning
Send din ansøgning vedlagt CV via nedenstående link senest d. 01.05.2018. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig. For yderligere information om stillingen, kontakt venligst: Administrationschef Claus Obel på tlf. 22 70 59 24

Det er en forudsætning i stillingen, at du kan opnå sikkerhedsgodkendelse og fremvise straffeattest ved forespørgsel.

Bliv en del af en anerkendt virksomhed
ISS har for femte år i træk modtaget den højeste anerkendelse inden for outsourcing fra International Association of Outsourcing Professionals (IAOP). Vi vægter vores medarbejdere højt og tror på, at vejen til succes går gennem udvikling, loyalitet, gensidig tillid og positivt samarbejde. Som arbejdsplads tilbyder vi derfor trygge ansættelsesforhold, et godt og sikkert arbejdsmiljø, nærværende og engageret ledelse samt gode personlige udviklingsmuligheder. Samtidig vandt vi i 2016 CSR People Prize, som uddeles til virksomheder, der via konkrete initiativer har vist, at deres sociale ansvar er forankret både i ledelsens visioner og i dagligdagen.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her