Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

ISS søger en dygtig og ambitiøs kok til ISS World HQ

Gastronomi af høj kvalitet lavet fra bunden af gode råvarer 
Brænder du for at lave god mad fra bunden og for at gøre en forskel for omkring ca. 200 gæster dagligt? Sætter du en ære i altid at levere varen, og kunne du tænke dig at være en del af en arbejdsplads, hvis vision er at være verdens bedste servicevirksomhed? Så har vi måske jobbet til dig.  
 
Vi søger i ISS en kvalitetsbevidst og ambitiøs kok til et fantastisk team i personale restauranten hos ISS World Headquarters i Søborg. Køkkenets fornemmeste opgave er at bespise omkring 200 gæster dagligt til morgen- og frokostbuffet. Køkkenet producerer ligeledes forplejning til møder og konferencer i huset, samt skaber lejlighedsvist rammerne omkring selskaber og events om aftenen, der både kræver særlig kreativitet og en ekstra indsats af teamet. Alle kokke bidrager og har indflydelse på videreudvikling og nytænkning af menu og produkter. 
 
Vi lægger vægt på dine gastronomiske kompetencer, men det har også stor vigtighed for os, at du er serviceorienteret helt ud til fingerspidserne – også når der er travlt. ISS lever af service, og derfor forventes du med åbenhed og engagement at bidrage til et godt arbejdsmiljø og en god atmosfære blandt både kolleger og kunder.  
Stillingen er på 37 timer ugentligt – primært i tidsrummet 6-15. Der vil også forekomme aftenvagter  
    
Innovativ, struktureret og serviceorienteret 
Den rette kandidat ser sig selv i følgende:        

  • Er uddannet kok med solid erfaring fortrinsvis fra både kantinebranchen og restaurations- eller hotelbranchen   
  • Sætter en ære i at lave god mad fra bunden      
  • Er ansvarsfuld, kvalitetsbevidst og kreativ 
  • Har masser af teamspirit og gåpåmod   
ISS er en servicevirksomhed, hvor vi ønsker at yde en personlig indsats over for vores kunder. Det er derfor vigtigt, at du er smilende, præsentabel og imødekommende over for både kunder og kolleger, samt er villig til at gøre en forskel for vores kunder. God service skaber desuden større jobtilfredshed samt motivation i hverdagen.       
    
Hvis det bliver dig, der skal være vores nye kollega, vil du blive en del af en ansvarlig virksomhed, der er i konstant udvikling, og som har fokus på mennesket.      
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. 
    
Ansøgning     
Er det dig, vi søger? Send din ansøgning vedlagt CV via nedenstående link senest d. 23. februar 2018. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig.  
For yderligere information om stillingen, kontakt venligst: Køkkenchef, Christian Riisgaard på mail: christian.riisgaard@dk.issworld.com eller telefon 28 85 13 15
 
Bliv en del af en anerkendt virksomhed     
ISS har for femte år i træk modtaget den højeste anerkendelse inden for outsourcing fra International Association of Outsourcing Professionals (IAOP). Vi vægter vores medarbejdere højt og tror på, at vejen til succes går gennem udvikling, loyalitet, gensidig tillid og positivt samarbejde. Som arbejdsplads tilbyder vi derfor trygge ansættelsesforhold, et godt og sikkert arbejdsmiljø, nærværende og engageret ledelse samt gode personlige udviklingsmuligheder. Samtidig vandt vi i 2016 CSR People Prize, som uddeles til virksomheder, der via konkrete initiativer har vist, at deres sociale ansvar er forankret både i ledelsens visioner og i dagligdagen.   
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her