Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

ISS søger en grøn anlægsgartner til vores kunder på Fyn og Trekantområdet - er det dig?

Pleje og vedligeholdelse af grønne områder ISS søger en dygtig og selvstændig faglært anlægsgartner, som vil bidrage til pleje af grønne erhvervsområder og opstart hos nye kunder.

Du vil sammen med dine kollegaer, som der også er faglært anlægsgartner, blive ansvarlig for vedligeholdelse af erhvervsområder med grøn og grå pleje, herunder græsslåning, hækkeklipning, lugning, ukrudtsbrænding m.m. Derudover vil der også forekomme fejning, opsamling af affald, tømning af skraldespande og andre forefaldende opgaver, der skaber smukke og velholdte omgivelser hos vores kunde.

Du vil få fastbase i Middelfart hvor du vil kører ud fra, og sammen med dine kollegaer er I ansvarlig for at tilrettelægge og koordinere jeres arbejdsdag, således kundernes række af planlagte opgaver, samt løbende ad hoc-opgaver, løses på bedst mulig vis på kundernes forskellige lokationer. Vi vil derfor kunne tilbyde dig en stilling med høj grad af fleksibilitet og frihed, hvor du på baggrund af din solide faglighed får medindflydelse på planlægning af din arbejdsdag og opgaveløsningen. Vi lægger vægt på innovative og nye tilgange til opgaver, og ser muligheder i at arbejde smartere og mere effektivt ved at bryde de vante arbejdsgange.

Serviceminded og selvstændig Den rette kandidat interesserer sig og brænder for at levere grønne serviceydelser til erhvervskunder. Derudover er du kvalitetsbevidst, serviceminded, struktureret og har både menneskelig forståelse, samt et godt praktisk håndelag.
I ISS lever vi af service, og du skal derfor være indstillet på, at vores kunder stiller krav til handling, udførsel, kvalitet og god service.

Da du til tider vil komme til at arbejde alene, er det vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt, samt planlægge din arbejdsdag. Du skal være fortrolig med brugen af smartphone/tablet og plejeplaner, da disse benyttes som en del af den daglige driftsstyring. Du trives i et job, hvor tempoet ofte er højt, og du accepterer uforudsete opgaver som en del af hverdagen. Endvidere har du kørekort og gerne trailerkort. Det er ligeledes en forudsætning, at du kan formulere dig på dansk i tale og skrift.

Kandidater med længerevarende erhvervserfaring på gartnerområdet, og bopæl i, eller omkring, Middelfart/Fredericia vil blive foretrukket.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Du får naturligvis en attraktiv lønpakke med løn efter overenskomst, pension og sundhedsforsikring. Derudover får du en række personalegoder i form af ISS Fritid med fx attraktive rabatordninger, mulighed for at leje ferieboliger i ind- og udland, kunstforening m.m.

Ansøg nu Lyder dette som en stilling for dig, så send din ansøgning vedlagt CV via nedenstående link senest d. 26. Februar 2021. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig!

For yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte John Bernth, driftschef ISS Outdoor Service, på tlf. 22 16 51 64.



Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.