Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

ISS søger kok til spændende kunde i København

Vil du servere frokost af høj kvalitet? 
ISS søger en dygtig og ambitiøs kok til attraktiv kantine på Amager. Du bliver en del af et team på fire medarbejdere, som sammen sikrer at de daglige opgaver løses i høj kvalitet. Du kommer primært til at beskæftige dig med kantinens varme og lune retter, mødeforplejningen samt produktion til salatbuffeten. Herudover forventer vi, at du bidrager med produktudvikling og menuplanlægning, på lige fod med resten af teamet. 
 
Kantinen bespiser ca. 330 gæster dagligt og herudover kan der forekomme enkelte selskaber og events, der kræver både kreativitet og en ekstra indsats. ISS lever af service og derfor lægges der vægt på at kandidaten kan bidrage til en positiv stemning i køkkenet og blandt de daglige brugere af kantinen. Stillingen er på 37 timer i ugen, mandag-torsdag mellem 06:30-14:30 og fredag 07:00-14:30. 
 
Grundig, serviceminded og kvalitetsbevidst  
Den rette kandidat opfylder følgende: 

  • Uddannet kok med erfaring fra kantinedrift
  • Sætter en ære i at producere mad fra bunden
  • Mødestabil, kvalitetsbevidst, flittig og med et godt overblik  
Du er uddannet kok og har erfaring med kantinebranchen eller fra restaurations- eller hotelbranchen. Det vigtigste er dog, at du brænder for at lave mad og kan levere høj madkvalitet – selv om der skal produceres til mange mennesker. Derfor skal du have en holdning til sæsonens råvarer, foretrække at lave tingene fra bunden og have en kreativ sans for velsmag og anretning. Samtidig har du overblik over dine opgaver og bidrager til den gode stemning i køkkenet – også når I har travlt. ISS er en servicevirksomhed, det betyder at du skal være smilende, udadvendt og god til at samarbejde både med dine kolleger i køkkenet og husets øvrige personale. 
 
Ansøgning 
Send din ansøgning vedlagt CV via nedenstående link senest d. 15 februar 2018. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag. For yderligere information om stillingen, kontakt venligst Christian Dahlgren på tlf. 22189737.  
 
Bliv en del af en anerkendt virksomhed   
ISS har for femte år i træk modtaget den højeste anerkendelse inden for outsourcing fra International Association of Outsourcing Professionals (IAOP). Vi vægter vores medarbejdere højt og tror på, at vejen til succes går gennem udvikling, loyalitet, gensidig tillid og positivt samarbejde. Som arbejdsplads tilbyder vi derfor trygge ansættelsesforhold, et godt og sikkert arbejdsmiljø, nærværende og engageret ledelse samt gode personlige udviklingsmuligheder. Samtidig vandt vi i 2016 CSR People Prize, som uddeles til virksomheder, der via konkrete initiativer har vist, at deres sociale ansvar er forankret både i ledelsens visioner og i dagligdagen.  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her