Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

IT arkitekt

Erfaren teknikker – med lyst til tværgående samarbejde, søges til Ringsted Kommunes IT team.
 
Om jobbet
Det daglige arbejde for vores nye IT arkitekt består dels i at løse mangeartede IT problemer, og være med til at skabe retning og struktur i forhold til IT arkitektur. En anden stor opgave er at holde møder med vores kolleger og ledere rundt omkring i organisationen i forbindelse med anskaffelse og drift af IT systemer.
 
Vi søger derfor en ny kollega som både har lyst til at arbejde med teknik – og har lige så stor lyst til at samarbejde med ikke-teknikkere om infrastruktur, IT sikkerhed, kravspecificering mv.
 
Dine opgaver:

   • Rådgive og kravsætte ift. teknisk IT sikkerhed
   • Danne overblik og skabe sammenhæng ift. teknisk systeminfrastruktur
   • Sparre med teamets øvrige dygtige teknikkere
   • Arbejde selvstændigt med driftsopgaver (eksempelvis drift og konfiguration af servere, netværk, samt fejlfinding og overvågning)

 
Hvem er du
Vi forestiller os, at du har en baggrund som eksempelvis netværks- eller server teknikker og at du allerede har arbejdet en del med IT arkitektur og IT sikkerhed.
 
Det vigtigste er, at du forstår teknik og har lyst til at samarbejde med ikke-teknikkere.
 
I forhold til IT sikkerhed er du en person der har holdninger – og tør stå ved dem. Men i dialogen med kolleger er du venlig, imødekommende, tolerant og samarbejdsorienteret.
 
Kendskab til VMware, Microsoft server produkter, Ubuntu servere og HP netværksudstyr er en fordel.
 
Afdeling
IT arkitekten vil blive en del af IT teamet, som i øvrigt består af driftsteknikkere, IT supportere, brugeradministratorer, udviklere og andre IT kyndige medarbejdere.

IT teamet er en del af Koncerncenteret som varetager andre tværgående funktioner såsom økonomi, udbud, HR, digitaliserings-opgaver og meget mere.
 
Vi tilbyder
En rigtig spændende stilling, hvor du kan bringe din viden om teknik i spil i organisationen. Du vil blive omgivet af gode kolleger og løse spændende opgaver.
 
Vi bryster os af, at Ringsted Kommune er Midt i mulighederne. Det betyder blandt andet ideelle transportmuligheder i alle retninger med både offentlig transport og bil.
 
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.
 
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte IT-chef Line Jansen på telefon 5762 6536, driftstekniker Lars Wagner Hansen på telefon 5762 6548 eller Driftsteknikker Palle Johansen på telefon 5762 6534.
 
Samtaler forventes afholdt 23. og 26. februar 2018.
 
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" neden under selve stillingsopslaget og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. CV, eksamensbeviser mv.
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her