IT-arkitekt

Vil du være med til at skabe værdi for borgere og virksomheder i Frederikshavn Kommune? Vil du være med til at træffe beslutninger der kan drive den digitale transformation? Kan du begå dig i en politisk styret organisation, hvor der er højt til loftet og hvor vi lægger stor vægt på frihed under ansvar? Så er du måske den rette til den stilling vi søger.

Til vores it-drift & support søger vi en it-arkitekt.
It-drift & support er en del af centret for IT, Digitalisering og Velfærdsteknologi (IDV), som understøtter og udvikler den moderne kommunale organisation, således Frederikshavn Kommune effektivt kan skabe værdi for borgerne.
I it-drift & support er vi i gang med at flytte os fra at være en intern it-leverandør til at være en god it-samarbejdspartner for den øvrige organisation. Det betyder i praksis, at vi vil flytte flere og flere driftsopgaver til leverandører. For at opnå succes og effektivitet med at levere vores kerneopgaver søger vi en it-arkitekt.

Du skal kunne løfte disse opgaver:

  • Skabe overblik og sikre sammenhæng i de tekniske løsninger.
  • Via høje it-arkitektoniske færdigheder rettes fokus på digitalisering og service.
  • Implementere og optimere driftsrelaterede arbejdsgange og processer. ?
  • Sikre rette it-arkitektur på it-driftskontrakter, tekniske service-kataloger, samt dokumentation i forhold til snitflader, processer og procedurer.
  • Agere den tekniske ”go to person” for hele IDV.
  • Sammen med vores DPO, sikre fælles tilgang og overblik over it-sikkerhedsløsninger.
Vi vil ligeledes sætte pris på, du har kompetencer inden for disse områder:
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg og business cases.
  • Udarbejde relevante roadmaps i samarbejde med kollegaer, leverandører, brugere og systemejere.
  • Være med til at designe afdelingens arkitektur-principper i samarbejde med relevante kollegaer m.fl.
  • Bidrage til at vi lykkes med de igangværende forandringer.
Dine faglige og personlige kvalifikationer kan være mange, men vi lægger i særlig grad vægt på følgende:
  • Du har erfaringer og i en årrække arbejdet med teknisk it-arkitektur.
  • Du har stort overblik, men også sans for detaljen.
  • Du har gode analytiske evner og forstår vores egne, men også den øvrige organisations behov.
  • Du er vedholdende og kan formidle komplekse it-løsninger på en nem og tilgængelig måde.
  • Du er en holdspiller og har gode samarbejdsevner.
  • Du møder udfordringer med glæde.
Du har en relevant videregående it-uddannelse og gerne flere års erfaring fra et lignende job.
Det vil være en fordel, hvis du har godt kendskab til ITIL og har en TOGAF Certificering eller anden it-arkitekt relateret certificering. 

Lidt mere om os:
Center for IT, digitalisering og Velfærdsteknologi (IDV) i Frederikshavn Kommune er organiseret i to afdelinger; it-drift og support samt it-projekt og digitalisering. Vi har ansvaret for drift og vedligehold af ca. 10.000 stykker udstyr fordelt på 12.000 brugere på kommunens mere end 200 adresser. Vi har to datacentre, hvor vi anvender nogle af de nyeste teknologier til vores it-drift. Leverandører som Microsoft, Cisco, HP og VMware pt. spiller en stor rolle. Vi anvender i stadig større grad Microsoft Azure, som Cloud-platform, men samtidig har vi mange løsninger hosted hos eksterne leverandører i private clouds.

Vi er 19 medarbejdere i it-Drift og Support fordelt på to teams, der arbejder med hhv. drift af vores infrastruktur og support til vores brugere.
Vi tilbyder en arbejdsplads under forandring, med engagerede, dygtige kollegaer, en fri og kollegial omgangstone, gode arbejdsfaciliteter og mulighed for videreuddannelse. Vi lægger vægt på frihed under ansvar og at vi tager fælles ansvar for vores udfordringer.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest inden ansættelse.
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.