Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

It-arkitekt til at udvikle fremtidens NemLog-in

Vil du være med til at gennemføre et af vores vigtigste it-projekter, som berører næsten alle danskere?


Hverdagen er digital, og Danmark ligger i den internationale top, når det gælder udviklingen af en digital offentlig infrastruktur. Som It-arkitekt i Center for infrastrukturprojekter og udbud er du med til at udvikle og implementere værdifulde og brugerorienterede løsninger for de danske virksomheder og de ca. 4,3 mio. borgere, der anvender NemLog-in. 
 
NemLog-in er den fællesoffentlige log-in-portal, der giver borgere og virksomheder single-sign-on funktionalitet, når de logger på offentlige tjenester.  NemLog-in leverer samtidig den fællesoffentlige brugerstyringsløsning og digital fuldmagt. I den kommende version vil NemLog-in desuden levere en ny løsning til erhvervsidentiteter, som erstatter NemID til erhverv, samt en signeringsløsning til både borgere og virksomheder.  
 
Er du teknisk stærk? Og trives du med tværfagligt projektsamarbejde? 
I Center for infrastrukturprojekter og udbud kommer du til at bruge dine stærke tekniske færdigheder, når du sammen med et dedikeret tværfagligt projekthold analyserer og finder visionære løsninger på problemstillingerne i NemLog-in-projektet.  
 
Du får en vigtig rolle i at: 

  • bidrage til at anskaffe næste generation af NemLog-in og deltage i en løbende leverandørdialog,
         der inkluderer evaluering af tilbud og nye løsninger 
  • implementere fremtidens NemLog-in i dialog med projektets mange interessenter og
         kommende leverandør 
  • se sammenhænge mellem vores it-infrastrukturprojekter og den øvrige offentlige
         it-infrastruktur. 
 
Forretningsforståelse og løsningsorienteret 
Det er vigtigt, at du har teknisk-faglig indsigt og gerne kendskab til den offentlige it-infrastruktur, så du kan bidrage til at nå vores ambitiøse mål. Men det er lige så vigtigt, at du har en høj grad af forretningsforståelse, er udadvendt og i stand til at finde løsninger på såvel store som små udfordringer.  
 
Du kan være erfaren i at formidle tekniske problemstillinger, gerne fra andre komplekse offentlige it-løsninger. Men du kan også være nyuddannet med teknisk snilde og en passion for offentlige infrastrukturprojekter. Vi er et hold bestående af flere erfarne projektledere, arkitekter og medarbejdere – og der er altid en hjælpende hånd og god mulighed for at blive klogere på store udviklingsprojekter. 
 
Vi forestiller os, at du:  
  • er analytisk stærk og har en relevant akademisk uddannelse, f.eks. datalog, ingeniør, cand.it eller
         lignende 
  • er drevet af at skabe gode brugervenlige løsninger og er god til at knuse og formidle
         udfordrende problemstillinger 
  • er ambitiøs med personlig og faglig gennemslagskraft  
  • er god til at formidle komplicerede problemstillinger skriftligt og mundtligt 
 
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at anskaffe og implementere større it-løsninger. 
 
Om os 
I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 240 ansatte, der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel for den enkelte dansker. Vi skaber digitale relationer mellem borgere, virksomheder og det offentlige med klare resultater. Vi har et internt mål om at være Danmarks bedste styrelse i den betydning, at vi fagligt sætter barren højt og har et klart fokus på din kompetence- og karriereudvikling.  
 
Du vil blive en del af Center for infrastruktur og udbud, som gennemfører udbud af fællesoffentlig infrastruktur på vegne af hele den offentlige sektor.   
Vi har travlt, men har altid tid til at samarbejde og hjælpe hinanden.  
 
Læs mere om os på http://www.digst.dk/it-loesninger
 
Ansættelsesvilkår 
Du bliver ansat efter gældende overenskomst med gode muligheder for individuel forhandling alt efter kvalifikationer. 
 
Flere oplysninger 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Charlotte Jacoby på tlf. 22 87 96 48 eller e-mail chaja@digst.dk.  
 
Ansøgning 
Ansøgningsfristen er den 28. februar 2018. Opload din ansøgning med CV, eksamenspapirer og relevante bilag via statens e-rekrutteringssystem. Tryk på knappen ’Søg stillingen’.  
 
Vi forventer at holde jobsamtaler den 6. og 7. marts 2018 og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen snarest muligt.  
 
Digitaliseringsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her