Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

IT Infrastrukturarkitekt til Danmarks Nationalbank

Kom og vær med til at få indflydelse på fremtidens IT i Danmarks Nationalbank. Er du IT Infrastrukturarkitekt med godt styr på værktøjskassen, herunder IT sikkerhed, så er her mulighed for at sætte dit personlige præg på udviklingen i en uafhængig institution, som sikrer Danmark en robust økonomi.

Hos Danmarks Nationalbank får du som IT Infrastrukturarkitekt en unik mulighed for at skabe optimal drift og vedligehold af IT landskabet. Er businesscasen skarp, kan du og dine kolleger få mulighed for at gennemføre kritiske tiltag, som sikrer stabil drift og fremtidssikrer bankens IT systemer.

Stillingen er forankret i IT driftsteamet, som består af knap 20 ansatte og kulturen er kendetegnet ved en høj faglighed, samarbejde og engagement.

Som Infrastrukturarkitekt bliver du produktansvarlig med ansvar for at sikre, at værdiskabende forbedringstiltag bliver implementeret. Du er tiltænkt en bred arkitektrolle med særlig fokus på IT sikkerhed, herunder netværk, firewall, antivirus, monitorering mm. Du får ansvaret for at udvikle Nationalbankens eksisterende IT landskab, og er med til at sætte retningen for den fremtidige infrastruktur.

Dine opgaver og ansvar vil inkludere:

  • Sikre at de benyttede produkter i IT infrastrukturen til en hver tid er optimerede til forretningssystemerne
  • Drive arkitekturopgaver igennem alle projektfaser fra analyse til implementering
  • Sikre løsninger, der passer ind i den eksisterende arkitektur - samt bidrage til at designe en ny arkitektur i samarbejde med it-infrastruktur forvaltningsteamet
  • Have særligt fokus på IT sikkerhed i arbejdet med nye løsninger og tiltag

Dine kvalifikationer
Du har et bredt teknisk fundament som IT Infrastrukturarkitekt. Du besidder mindst 5 års erfaring fra en lignende rolle i komplekse infrastrukturmiljøer med teknologier som Microsoft, Linux, Cisco, Unix og gerne Check Point. Det er ydermere en fordel, hvis dine kompetencer er dybe på IT sikkerhedsområdet.

Derudover er det en fordel hvis du:

  • Har erfaring med Cloudintegration, automatisering og hosting
  • Er vant til at arbejde med dokumentation og har kendskab til Archimate eller lignende designværktøjer
  • Har erfaring med at arbejde tæt sammen med outsourcingpartnere

Som person er du selvstændig, ansvarlig, nysgerrig og analytisk af natur. Du formår at skabe bæredygtige relationer til både forretningen og til dine peers. Du er løsningsorienteret, idérig og de bedste af disse tager du gerne ansvaret for at drive og implementere sammen med dygtige kolleger.

Du tilbydes
Et spændende job hvor du kan iscenesætte hele din faglighed og derigennem opnå væsentlig indflydelse. Du får samtidig masser af gode kolleger samt attraktive og stabile ansættelsesforhold. Der er gode mulighed for faglig udvikling i form af relevante kurser, certificeringer samt deltagelse på konferencer.

Ansøg nu
Bloch & Buus varetager den indledende del af rekrutteringsprocessen på vegne af Danmarks Nationalbank. Vi behandler alle ansøgninger løbende, så søg gerne stillingen hurtigst muligt. Alt du skal gøre er at uploade dit CV. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Stefan Buus på telefon 41427119.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.