Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

IT-konsulent til den Klinisk Helpdesk, Koncern IT Region Sjælland

Vil du være med til at yde førsteklasses support til regionens ca. 18.000 brugere? Så er det måske dig, vi søger.

I IT Helpdesk yder vi fejl- og anvendelsessupport på kliniske og administrative systemer på tværs af regionen via telefon og sagshenvendelser. Vi søger kollegaer, der kan indgå i et af vores kliniske teams for enten læge-, sygeplejersker- eller det sekretærfaglige team på Sundhedsplatformen.

Du skal indgå i et professionelt team, hvor du ud over fejl- og anvendelsessupport, vil blive en del af den løbende anvendelses optimering, tæt på den enkelte kliniker. Du skal trives med at stille op på konferencer i de enkelte afdelinger og undervise i Sundhedsplatformen. Du skal gå foran og vise vejen i forhold til korrekt anvendelse af Sundhedsplatformen. Du skal have både lyst og mod på at blive en del af et dynamisk team og være med til at udvikle det, så IT Helpdesk hele tiden sikrer den bedste og mest optimale hjælp og støtte til regionens brugere.

Din primære opgaver

  • First line telefon support til regionens klinikere
  • Second line sagsløsning
  • Specialist inden for den læge-, sygeplejerske- eller sekretærfaglige del i Sundhedsplatformen
  • Sagsregistrering og -dokumentation i KIT’s sagsregistreringssystem
  • Undervisning og sidemandsoplæring tæt på klinikkerne
  • Eventuel deltagelse i aftenvagtordning på anvendelseshjælp til Sundhedsplatformen
  • Projektdeltagelse i kliniske IT projekter kan forekomme
  • Professionel og struktureret overdragelse af opgaver til andre afdelinger i Koncern IT samt øvrige samarbejdspartnere

Din profil

Vi forestiller os, at du har klinisk baggrund gerne suppleret med en IT-uddannelse, du er uddannet certificeret underviser, superbruger eller lignende indenfor Sundhedsplatformen.
Du har eventuelt erfaring med at arbejde i en Helpdesk, hvor sagsløsningsprocenten og tempoet er højt.
Du trives med at sparre med mange forskellige faggrupper og har en positiv og anerkendende tilgang til dine omgivelser. Du deler gerne viden og opsøger input fra andre. Du formår at bringe dit personlige og faglige engagement videre i din motivation af kolleger og samarbejdspartnere.

I relation til dette job, er det afgørende, at du er:

  • Empatisk og har god forståelse for den enkelte kollega, samarbejdspartner og bruger
  • Overbevisende og respektfuld i din kommunikation
  • Resultatorienteret og kvalitetsbevidst
  • Stærk til at arbejde systematisk, selvstændigt såvel som i teams
  • Analytisk, metodisk og kan håndtere flere opgaver på en gang
  • God til at se muligheder og skabe positive resultater
  • Serviceorienteret med forståelse for vigtigheden i at kunne yde service på højt niveau – også gennem telefonen
  • Har god forretningsforståelse og forstår at koble it og forretning

Om os

IT Helpdesk består af 3 teams, og vi er indgangen til Koncern IT i Region Sjælland. Vi yder fejl- og anvendelsessupport på kliniske og administrative systemer på tværs af regionen. Vi er ansvarlige for Uddannelse- & Superbrugersupport, der understøtter regionens superbrugere og introduktionen af nyansatte klinikere. Vi er en del af Koncern IT og holder til i datacentret på Ringsted Sygehus. Vi gør meget ud af at have et godt arbejdsmiljø og vi har en uformel omgangstone blandt kollegaer. Du vil også have mulighed for fysisk bevægelse, mens du arbejder.

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 330 medarbejdere. Din arbejdsplads vil være i moderne kontorfaciliteter i Ringsted. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og fremtidsmuligheder på it-området og for at sikre en høj faglighed, tilbyder vi vores ansatte mulighed for løbende kompetenceudvikling. Vi tilbyder en attraktiv og udviklende stilling, hvor du kan være med til at sætte retning, og hvor der er mulighed for stor personlig og faglig udvikling.

Koncern IT arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer derfor, at vores nye kollega konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning, for at sikre en fornuftig balance mellem arbejde og fritid.

Send en ansøgning

Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning inkl. CV via vores jobportal, som du finder ved at klikke på ”Søg jobbet”.

Ansøgningsfrist: 21. februar 2020

Tiltrædelse forventes: 1. maj 2020

Skulle du have spørgsmål til stillingen eller Koncern IT generelt, er du velkommen til at kontakte teamleder Simon Axlev Krogh på telefon 51 58 10 99.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.