Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

IT-konsulenter med erfaring med netværk, servere og Office 365

Vil du være med til at udvikle og drive KIMO som en stærk og professionel IT-virksomhed?

Vi søger 1-2 ambitiøse IT-konsulenter, som påtager sig ansvaret for at understøtte vores kunders IT. Du har blik for, hvad et velfungerende IT-setup betyder for kunden. Samtidig formår du at opgavelede, problemknuse og levere de bedste løsninger til rette tid.

I KIMO hjælper vi vores kunder med at holde IT-driften i luften, men har samtidig ambitioner om at gøre IT og data til forretningskritiske områder for vores kunder.
Det kræver både struktur og systematik og selvfølgelig gode hoveder for at KIMO lykkes hermed. Og derfor har vi brug for dig.

I vores helpdesk løser vi alt det, der er muligt remote. Vi overvåger kundernes servere, computere og enheder for at fange alle problemer ASAP og komme kunden i forkøbet.

Det er ude hos kunden, at second line drift og support finder sted. Og det er her, at vi har brug for dig. Du kommer til at foretage installation og klargøring af udstyr samt aflevering og opsætning af dette hos kunderne. Det gælder alt fra onboarding af nye til it-projektudvikling hos eksisterende kunder – med serverløsninger og netværk, med standardplatforme som Office 365, Sharepoint, Google Apps, Apple-produkter etc.

Arbejdsopgaver
Dine opgaver og arbejdsområder som IT-konsulent vil variere fra kunde til kunde, ligesom de vil udvikle sig over tid.

  • Onboarding af nye kunder (dokumentation af setup, introduktion af brugere til KIMO, opsætning af maskine etc.
  • Hardware-installation, softwareudrulning og fejlfinding – Basal netværksviden som ipv4 konfigurationer, DNS, DHCP, VPN-opkobling, switch, servere, firewall, Windows 7, 8, 10; Windows servere, Hyper v, vmware, Microsoft AD, Office 365.
  • Forberede og beskrive projekter hos kunder.
  • Identifikation og salg af nye projekter og opgaver hos kunderne.
  • Videndele med kolleger om dine opgaver og dine kernekompetencer.
  • Tage second line opgaver fra vores helpdesk.

Dig og dine kompetencer

  • Du er en erfaren IT-konsulent eller systemadministrator og har sikkert afsluttet en uddannelse som datamatiker- eller IT-teknolog.
  • Du tænker analytisk og har selvfølgelig flair for IT, men også tal.
  • Du er serviceorienteret og i stand til at sætte dig ind i, hvad kunderne og brugerne forventer af os.
  • Du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Du har kørekort.

Vi tilbyder at komme tæt på hverdagen
I KIMO vil du møde unge kolleger, som brænder for IT. Nogle finder du på kontoret, som ligger lige over for Københavns Hovedbanegård, mens de fleste som du har deres daglige gang ude hos kunderne.

Kimo er et IT-firma, der startede op i 2008. Vi har i dag over 25 ansatte, og en stor kundekreds fordelt på hele landet, men primært i Storkøbenhavn.

  • Vi har en sund virksomhed, med et triple AAA kredit rating, i mere end 5 år.
  • Vi har i dag en kundebase på 100+ kunder i Danmark.
  • Vores kunder har vi fået gennem anbefalinger fra andre kunder, og det er vi meget stolte af.
  • KIMO har tiltrådt IT-overenskomsten mellem HK Privat og Dansk Erhverv.

Hvad vil vi opnå i Kimo?
KIMO’s vision er, at vi VIL være kundernes foretrukne IT-servicepartner, og vi sætter en ære i at udføre alle opgaver til punkt og prikke. Kunderne skal opleve, at de får løst deres IT-udfordringer/opgaver smertefrit.

  • Vi tager os af alle former for support opgaver på både Apple og Microsofts produkter, og kan stå for alt, fra migreringer, overgang til nye ESDHsystemer, til mindre support opgaver.
  • Vi tilbyder en totalløsning, og vi yder altid den bedste service, både før, under og efter opgaverne.
  • Vi har i dag samarbejde på kryds og tværs af branchen, som f.eks. cBrain,
  • Lector, Tieto, som vi samarbejder med, grundet vores kunders løsninger.

KIMO’s mission
Vi stræber efter altid at give den bedste service samt den hurtigste responstid til vores kunder. Vi ønsker, at alle vores kunder ikke bare er tilfredse med os, men føler at de har fået det bedste af det bedste, når vi har hjulpet dem, uanset opgavens omfang.

Ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte Kim Nymann Reiland på kim@kimo.dk eller mobil 2537 6316. Send ansøgningen via knappen "Send ansøgning".


Se mere på vores ansøgersite: https://kimo.ofir.com


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.