Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

IT-konsulenter (systemejerskab og sundhedskommunikation) til Center for Digitalisering

I Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Center for Digitalisering har vi ansvar for over 100 fagsystemer, som vores borgere og 10.000 ansatte er afhængige af. Driften skal være stabil og sikker –  samtidig med at systemerne skal være omkostningseffektive og overholde reglerne i såvel lovgivning som i Københavns Kommune.

Digitaliseringen i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning (SUF) er inde i en rivende udvikling. En ny elektronisk borgerjournal (EOJ) baseret på mobile-first blev taget i brug i 2017. Det betyder, at alle sundheds- og omsorgsfaglige medarbejdere anvender en mobil device til opslag og dokumentation om borgere. Den mobile platform er blevet fundamentet for adskillige nye og ambitiøse initiativer for både borger- og medarbejderrettede løsninger. Samtidig med den større kompleksitet i digital understøttelse, arbejder vi med konsolidering i systemlandskabet, hvor det giver mening økonomisk og for vores medarbejdere.

Om stillingerne
Du får teknisk ansvar for en række af vores fagsystemer og/eller integrationer. Du skal blandt andet have fokus på, at de er veldokumenterede, tilgængelige, har den rette kapacitet, beredskab og it-sikkerhed.

Vi ser det som centralt, at systemejeren er med fra starten, så du kommer også til at indgå i projekter og udviklingsopgaver, der omfatter eller påvirker dit ansvarsområde.

Vi har to ledige stillinger. Det er ikke fastlagt, hvilke områder der præcist indgår i hvilken stilling. Vi forestiller os, at en mulig opdeling kan være:

Stilling 1: Systemejer med fokus på fagsystemer, bl.a. Cura omsorgsjournal
Din primære opgave er teknisk systemejerskab for Cura omsorgssystem. Herudover får du ansvar for nogle få andre fagsystemer. Cura omsorgssystem anvendes af alle sundhedsfaglige medarbejdere til planlægning, opslag, dokumentation og opfølgning på opgaver ved og sammen med borgerne.

Vi lægger særligt vægt på din evne til at håndtere stor teknisk og organisatorisk kompleksitet samt håndterering af nedbrud, sikkerhedshændelser og sikkerhedsgodkendelser.

Du kommer især til at samarbejde med Cura-gruppen i SUF Digital, der omfatter systemkonsulenter, release manager, test manager, projektleder samt ekstern leverandør.

Stilling 2: Systemejer med fokus på fællesoffentlig kommunikation og infrastruktur
Din primære opgave er at være ansvarlig for snitflader og integrationer med systemer i resten af sundhedssektoren. Du forventes at blive teknisk nøgleperson i forestående opgaver med eksempelvis implementering af NemLogin3, NSIS, serviceplatformen i vores fagsystemer. Samtidig kommer du til at stå for driftsopgaver med nogle af vores dataudvekslinger, eksempelvis indberetningssystemer (Sundhedsdatastyrelsens SEI, Danmark Statistik osv.)

Du kommer til at arbejde tæt sammen med – og være backup for – en kollega, hvis primære ansvar er drift og problem management ift. fællesoffentlig kommunikation (MedCom).

Derudover forventer vi, at du har teknisk systemejerskab for nogle få fagsystemer.

Erfaring med sundhedsdatanettet og med fællesoffentlig infrastruktur er en stor fordel i denne stilling.

Angiv venligst i ansøgningen, hvilke områder/hvilken stilling du er interesseret i.

Fælles for de to stillinger
Som teknisk systemejer skal du kunne varetage opgaver som:

  • Indhente og vedligeholde systemdokumentation, herunder også review og kontrol af leverandørdokumentation
  • Deltage i projekt- og udviklingsarbejde som teknisk kyndig ressourceperson, herunder analyse og håndtering af de tekniske krav
  • Stille og følge op på tekniske krav til logning, servicemål, adgangsstyring etc.
  • Håndtering og opfølgning på nedbrud, fejl og sikkerhedshændelser
  • Eskalering af kritiske driftsmæssige problemer
  • Følge op på driftsrapporter fra leverandører
  • Vurderinger og analyser (risikovurdering, konsekvensanalyse etc.)
  • Udarbejde og vedligeholde systemberedskabsplan
  • Erfaring og forståelse for arkitektur på system-/projektniveau er en fordel

Opgaverne løses i tæt samarbejde med projektledere, systemkonsulenter, forretningssystemejere, fagcentre, system- og driftsleverandører samt Københavns Kommunes Koncern IT, som er ansvarlig for dele af infrastrukturen, fællessystemer og drift af nogle fagsystemer.

Vores systemer
Vi har både ansvar for klassiske systemer til eksempelvis journalisering, kommunikation med hospitaler, læger etc., men de seneste år fylder digital velfærdsteknologi mere og mere.

Vi er i gang med eller står overfor etablering af systemer som telemedicinsk hjemmemonitorering (diabetes, sår, hjerter), sensorer, skærmbesøg, kontaktlægen-app’en, digital træningsteknologi samt kommunal udvikling og implementering af fællesnationale løsninger (Borgeroverblikket samt PRO: Patient Rapporterede Oplysninger) samt national infrastruktur (ny generation Digital Post, NSIS og NemLogin3, ny infrastruktur på sundhedsdatanettet, stamdata).

Som systemejer får du ansvar for flere af ovenstående.

Din baggrund
Du skal have en teknologibaggrund eller på anden vis oparbejdet en stærk teknisk indsigt, så du kan forstå og udfordre leverandørens teknikere. Og samtidig skal du forstå, hvilken betydning teknikken har for brugerne. Derudover skal du kunne styre processen frem mod eksempelvis en ibrugtagningstilladelse fra Københavns Kommunes Koncern IT.

Derudover er det ikke afgørende, hvilken uddannelse og erfaring du kommer fra.

Vi forventer, at du:

  • er bevidst om, at vi arbejder for, at it så effektivt som muligt understøtter vores brugeres dagligdag og opgaveløsning
  • har systemmæssig forståelse, herunder erfaring med systemvedligeholdelse, it sikkerhed og udrulninger
  • har en analytisk og vedholdende tilgang til problemløsning
  • kan lide at arbejde med både tekniske og organisatoriske udfordringer
  • kan kommunikere komplekse problemstillinger klart og forståeligt
  • har erfaring med teknisk dialog og sparring med leverandører
  • hurtigt kan sætte dig ind i tekniske problemstillinger og finde løsninger
  • har kendskab til ITIL og ISO 27001/2, evt. har en certificering
  • er empatisk og imødekommende
  • både er i stand til at løse opgaver selvstændigt og sammen med kollegaer
  • bevarer overblikket i en eventuel beredskabs- og krisesituation

Vi tilbyder

  • et udfordrende job i en stor organisation, men med højt til loftet og fladt hierarki
  • en dagligdag præget af højt tempo, godt humør, engagement og en uformel omgangsform
  • kompetente og erfarne kollegaer, der gerne samarbejder og deler viden
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling herunder løbende kompetenceuddannelse
  • en sund arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, fokus på trivsel, sociale aktiviteter, flekstid, kantine- og frugtordning

Du bliver ansat i SUF Digital i afdelingen Digital strategi og portefølje. I SUF Digital er vi ca. 70 dygtige og engagerede medarbejdere, der er fordelt på fire afdelinger. Du bliver en del af systemejerteamet med otte tekniske systemejere.

Løn- og ansættelsesforhold
Tiltrædelse snarest. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Sønderby på 2165 3706.

Søg via nedenstående link senest søndag den 14. juni 2020
Ansættelsessamtaler bliver afholdt den 19. og 22. juni.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er ansvarlig for hjælp til alle københavnere over 65 år – samt for sundhedsydelser til alle voksne københavnere. Der er ca. 10.000 ansatte fordelt på en central forvaltning i Sjællandsgade og to lokalområder fordelt i byen. Læs mere på www.kk.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.