Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

IT-koordinator med stort servicegen

Er du skarp til alt det tekniske, der er nødvendigt for at få dagligdagen til at fungere i et stort specialområde med mange forskellige systemer (IT-systemer, telefoner, AV-udstyr osv.)?
Har du et stort servicegen og trives med et stort netværk og mangeartede IT-relaterede opgaver? Så har vi måske jobbet til dig.

Vores dygtige IT-koordinator forlader arbejdsmarkedet til efteråret 2021, og samtidigt har vi et stort implementeringsprojekt, der kræver ekstra kræfter i 2021. Derfor søger vi allerede pr. 1. marts hans afløser. På den måde sikrer vi en overgangsperiode på ½ år, hvor du får tid til at komme ind i opgaverne, mens den nuværende IT-koordinator har sit primære fokus på projektet vedr. implementering af nye personalarmer på alle vores afdelinger.

Din opgave bliver at understøtte den IT-mæssige og tekniske drift i hele vores organisation. Du vil have din base i vores administration i Risskov og komme meget rundt på vores 8 afdelinger fordelt over hele regionen, hvor du skal understøtte små og store IT-mæssige udfordringer.

Specialområde Børn og Unge (SBU) vil være Danmarks førende specialtilbud til udsatte børn og unge. Vi varetager anbringelsesopgaver for børn og unge med komplekse problemstillinger. Vi er otte afdelinger fordelt i hele regionen og ca. 420 ansatte. Du bliver en del af administrationen i Risskov, hvorfra vi understøtter driften i afdelingerne. 

Læs mere om SBU: http://www.sbu.rm.dk/

Dine opgaver

Opgaverne kredser om at sikre at personalet på alle afdelinger har velfungerende computere og telefoner. Desuden skal du understøtte driften af vores personalarmer, netværksløsninger, AV-udstyr mv. I den sammenhæng står du for de løbende indkøb af udstyr. Support-funktionen er et supplement til de central regionale systemer (IT-helpdesk mv.)

På softwaresiden skal du bistå med adgang til diverse IT-systemer og du får en administratorrolle i systemet Sensum, hvor alt borgerrelateret arbejde håndteres.

Som en del af Region Midtjylland ligger der også en formidlings- og opfølgningsopgave omkring ny software, opdateringer og IT-sikkerhed i henhold til de regionale retningslinjer.

Din profil

Din hverdag bliver meget afvekslende, og du skal formå selv at kunne prioritere dine mangeartede opgaver. Du skal være drevet af en interesse for IT-systemer og være optaget af at yde den bedst mulige service på vores afdelinger, så vores pædagogiske personale kan fokusere på kerneopgaven. Du skal kunne holde hovedet koldt, holde overblikket og tage de udfordringer, der opstår med et smil. Og du skal have fokus på at koordinere din indsats med dine kolleger på andre fagområder.

Vi ser gerne en kandidat, der har erfaring med IT-systemerne i Region Midtjylland og meget gerne fra socialområdet. Som minimum forventes det, at du har flere års erfaring fra en lignende stilling. Du har gerne en IT teknisk uddannelse som f.eks. IT-supporter, men du kan også sagtens have en anden baggrund, så længe du har solid praktisk erfaring med området.

Vi tilbyder
En spændende stilling med en stor kontaktflade. Der er alsidighed i opgaverne, og vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på godt kollegaskab. Du vil blive en del af administrationen, som består af ca. 20 medarbejdere.

Dit arbejdssted vil blive Sindalsvej 30, 8240 Risskov.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på fuld tid, med løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem din faglige organisation og Region Midtjylland. Vi forventer, at du har kørekort og adgang til bil, da du skal løse opgaver på vores afdelinger, som ligger i hele regionen.

Ansøgningsfrist: den 15. januar 2021 kl. 12.00.

Tiltrædelse: den 1. marts 2021.

Ansættelsessamtaler afholdes den 19. januar 2020.

Interesseret?
Send din ansøgning til os via nedenstående link.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationsleder Martin Hestbech (tlf. 5150 5960) eller IT-koordinator Jens Hansen (tlf. 51 36 50 31).

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.