Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

IT Netværksadministrator

IT Drift & Support søger en teknisk dygtig IT netværksadministrator med praktisk drifts- og netværkserfaring

Om jobbet

Din rolle vil være IT netværksadministrator i vores IT driftsteam.

Du bliver en del af driftsteamet, med fokus på opbygning, drift og vedligehold af netværket – både LAN og WAN.

Opgaverne vil variere fra ex. praktisk rolle omkring udbud, udbudsplaner og leverandørkontakt til konsulentfunktion ift. rådgivning af interne kunder, 3. lvl. håndtering og daglig drift, herunder også eksternt hos vores institutioner.

Herudover vil du komme til at deltage i 24*7*365 rådighedsvagt, som pt. omhandler forretningskritiske systemer og udvalgte brugere.

Tiltrædelse d. 1. januar 2020

Vi forventer af dig

Du har en dyb teknisk baggrund, og store kompetencer inden for området.

Kort sagt:

  • Du har stærke kompetencer omkring Cisco, svarende til CCNA.
  • Du har stærke kompetencer omkring opbygning af netværk – LAN og WAN.
  • Du har erfaringer med beskrivelse og dokumentation af tekniske løsninger.
  • Du har erfaring med og evner at fungere i konsulentrollen.
  • Du har erfaring omkring IT sikkerhed.
  • Du kender til projekt- og changearbejde.

Om dig og din baggrund:
Du har erfaringer med at arbejde i en større og professionel IT afdeling, og har på baggrund heraf stærke faglige IT kompetencer, forstår at prioritere tiden rigtigt og har i det hele taget masser af "gå på mod".

Kort sagt:

  • Du er fyldt med energi og gejst for de ting, du beskæftiger dig med.
  • Du er analytisk, og har en faktaorienteret tilgang til opgaverne.
  • Du arbejder systematisk, og er nøjagtig i dine vurderinger.
  • Du sætter en ære i at få projekter og opgaver færdige til tiden.
  • Du søger at minimere risici, og tager velovervejede og rationelle beslutninger.
  • Du har en stærk dømmekraft, ser ting fra flere sider og undersøger for og imod en given sag.

Herudover så trives du i en stor organisation, og er loyal, tålmodig og en holdspiller.

Endelig er du kendetegnet ved en serviceminded, åben og positiv indstilling til verden omkring dig.

Vi tilbyder dig

  • En familievenlig arbejdsplads med gode kolleger i et uformelt og afslappet miljø
  • Stor fleksibilitet både fagligt og personligt. Mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Gode udviklings- og efteruddannelsesmuligheder både fagligt og personligt
  • En stor arbejdsplads med ordnede forhold
  • Mulighed for at arbejde med en bred pallette af teknologier og produkter
  • Mulighed for deltagelse i en række årlige sociale og faglige arrangementer

Ansættelsesvilkår

Fastansættelse.
Start 1. marts 2020.
Arbejdstid fuld tid 37 timer/ugentligt.

Deltagelse i rådighedsvagtturnus.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Om os

IT Drift & Support er en del af Koncernservice, som er en afdeling under Økonomidirektøren. Afdelingen understøtter kommunens fokus på stabil drift, strategisk ansvar, effektiv og kvalificeret support. Vi har således en tværgående rolle i forhold til kommunens IT og digitaliseringsarbejde og en stor spændvidde. Eksempler på opgaver og ansvarsområder er, at:

  • understøtte, supportere og servicere IT basisplatformen.
  • understøtte og sikre den IT tekniske arkitektur i forhold til basis- og fagsystemer.
  • udbygge og vedligeholde i forhold til udviklingen.
  • være teknisk sparringspartner i forhold til valg af nye systemer, udbud mv.
  • være professionel servicepartner for organisationen.

IT Drift & Support består af 33 fastansatte og 2 IT elever. Vi er organiseret og arbejder efter principperne i ITIL. Strukturen er flad, og med forskellige fokusområder som Printcenter, Service Operation, Service Design og Service Strategi. Afdelingen er hele tiden i bevægelse, hvorfor der ikke nødvendigvis skelnes skarpt mellem områderne.

Vores administrative IT platform består af ca. 4.500 arbejdspladser og 8.500 administrative brugere. Disse er fordelt på 200+ institutioner.
Selve platformen er baseret på Microsoft produkter, både back- og frontoffice, Citrix serverfarm, VMware virtualisering, Cisco netværk og Asterisk IP telefoni.
IT afdelingen driver og drifter også skoleområdet, som primært er baseret på BYOD.
I forretningen anvendes desuden en lang række specifikke fagsystemer. Endelig anvender vi IBM hardware på serversiden. På klientsiden anvendes Lenovo og Dell.

Flere oplysninger

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Carsten Pedersen på tlf.: 20 23 42 90.

Ansøgningsfrist

Onsdag den 15. januar 2020. 

Samtaler forventes holdt tirsdag den 21. januar 2020. En eventuel 2. samtale vil blive holdt fredag den 24. januar 2020.


Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.