It-projektchef

Vil du lede en portefølje af ambitiøse digitaliseringsprojekter i en organisation med stor samfundsmæssig betydning?  
 
Domstolsstyrelsen søger en erfaren it-projektchef med gode lederegenskaber og fokus på nytænkning og effektiv porteføljestyring til at stå i spidsen for vores spændende udviklingsprojekter og vores it-udviklingsenhed.  
 
Nøgleordene er effektiv digital understøttelse og brugerdrevet innovation  
 
Domstolsstyrelsen er en del af Danmarks Domstole. Vores opgave er at udvikle, administrere og understøtte arbejdet ved domstolene. En helt central opgave for os er at understøtte domstolenes arbejde digitalt.  
 
Vi er derfor sammen med retterne i fuld gang med at digitalisere sagsbehandlingen ved domstolene og sikre rammerne for den digitale fremtid ved Danmarks Domstole. Vi er ambitiøse og går målrettet efter it-professionalisering og fuld digital understøttelse af vores sagsbehandling.  
 
Vi er ved at implementere et nyt digitalt sagsbehandlingssystem til behandling af civile sager, hvor både retternes sagsbehandling og kommunikationen med borgerne foregår digitalt via en sagsportal. Vi skal derefter i gang med en række opfølgende indsatser for at sikre den fulde udnyttelse af løsningens potentiale.  
 
Også på straffesagsområdet er det vores ambition at kunne overgå til digital sagsbehandling inden for de kommende år. Styrelsen deltager i den forbindelse i et tværgående samarbejde om mulighederne for digitalt at understøtte sagsbehandlingen på tværs af de myndigheder under Justitsministeriet, der indgår i behandlingen af straffesager (politi, anklagemyndighed, domstole og kriminalforsorgen).  
 
Derudover er vi bl.a. ved at udvikle en domsdatabase, der forventes at blive tilgængelig for offentligheden i 2019, samt en række mere afgrænsede it-løsninger inden for bl.a. fogedområdet og forkyndelse.  
 
Et spændende og udviklende job med stort ledelsesindhold  
 
Du bliver leder af vores it-udviklingsenhed, der har 18 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund.  
 
It-udviklingsenheden gennemfører digitaliseringsprojekter gennem hele processen fra idéfase over projektbeskrivelse, kravspecifikationer, udbud og vurdering af tilbud, leverancer til implementering. Projekterne gennemføres i tæt samarbejde med styrelsens øvrige enheder samt ledere og medarbejdere ved retterne.  
 
Vi arbejder med brugerdrevet innovation og følger statens it-model.  
 
Dine væsentligste opgaver bliver:  
 

  • At bidrage til at realisere vores nuværende digitaliseringsstrategi og at udarbejde en ny for de kommende år  
  • At sætte mål og sikre fremdrift og koordinering af projektporteføljen  
  • At lede enhedens medarbejdere og sparre med dem  
  • At have ansvar for projektporteføljens samlede økonomi  
  • At bidrage til kvalitetssikring og ledelsesinformation på digitaliseringsområdet.  
 
En vigtig del af ledelsesopgaven er at sikre medarbejderne de rette betingelser for løbende faglig udvikling og have blik for, hvordan medarbejderne bruger deres potentiale bedst muligt.  
 
It-udviklingsenheden er en del af styrelsens Center for It der også har en enhed for it-drift, support og forvaltning samt en stabsenhed. Du vil i det daglige få et tæt samarbejde med it-driftschefen, da det er vigtigt, at vores brugere og samarbejdspartnere oplever Center for It som en velkoordineret enhed.  
 
Du refererer til Domstolsstyrelsens it-direktør, der er leder af Center for It. Du indgår i Domstolsstyrelsens chefgruppe.  
 
Er vi kompatible?  
 
Da vi tilbyder en stilling med stort ansvar og mange spændende udfordringer, er det vigtigt, at du som vores nye it-projektchef har et stort drive og er både nytænkende og resultatorienteret.  
 
Det er også vigtigt, at du har lyst og rigtig gode evner til at lede og udvikle engagerede og ambitiøse medarbejdere med forskellig erhvervs- og uddannelsesmæssig baggrund.  
 
Vi forestiller os, at du har en akademisk eller anden relevant faglig uddannelsesbaggrund, samt at du har flere års erfaring med personaleledelse og gennemførelse af større it-udviklingsprojekter. Vi forestiller os også, at du har relevante certificeringer (PRINCE2, PMI eller IPMA)  
 
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en stilling i det offentlige og tidligere har arbejdet med statens it-projektmodel. Det vil også være en fordel, at du har solid erfaring med udbud, forhandling og indgåelse af it-kontrakter.  
 
Da opgaverne er mange og forskelligartede, er det vigtigt, at du er effektiv og god til at skabe overblik, kan planlægge og prioritere, samt at du har en helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen.  
 
Vi er en del af en stor organisation, og mange opgaver løses i tæt samarbejde med domstolene, andre enheder i styrelsen og en række eksterne interessenter og samarbejdspartnere. Det betyder, at det er helt afgørende for at få succes i stillingen, at du har særdeles gode samarbejdsevner, er lydhør og er interesseret i at involvere brugere, interessenter og kolleger – også selv om det kan betyde, at processerne i første omgang tager længere tid.  
 
Det betyder også, at vi vil lægge vægt på, at du har erfaring med at løse komplekse opgaver, der har forskellige interessenter og kræver involvering af flere aktører.  
 
Vi er en organisation med meget skriftlig kommunikation, så det er vigtigt, at du formulerer dig godt og sikkert skriftligt.  
 
Løn og ansættelsesvilkår  
 
Du vil blive ansat efter Finansministeriets overenskomst med AC eller anden relevant overenskomst.  
 
Lønnen vil afhænge af dine kvalifikationer og erfaringer. Den samlede løn vil være sammensat af en basisløn (chefkonsulentniveau), kvalifikationstillæg samt resultatløn.  
 
Stillingen kan eventuelt besættes på åremål.  
 
Yderligere oplysninger  
 
Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen og Danmarks Domstole på www.domstol.dk. Her kan du også læse vores digitaliseringsstrategi og læse mere om vores nye digitale system til behandling af civile sager (minretssag.dk)  
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte it-direktør Jannie Hilsbo på tlf.nr. 20 62 54 75.  
Vi forventer at afholde de indledende ansættelsessamtaler den 12. og 13. marts 2018.  
 
Vi vil derefter bede de ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, om at gennemgå en personlighedstest inden 2. samtalerne. Testforløbet varetages af en ekstern konsulent. Vi håber, at de kandidater, der går videre til testforløbet, kan deltage i en samtale efter nærmere aftale med den eksterne konsulent den 16. marts.  
 
Vi forventer at afholde 2. samtalerunde den 22. marts 2018.  
 
Vi vil gerne have stillingen besat pr. 1. maj 2018.  
 
Ansøgningen  
 
Vi skal have modtaget din ansøgning i vores rekrutteringssystem senest den 28. februar 2018 kl. 12.  
 
Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk under ”Job”. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” i stillingsopslaget.  
 
Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, anbefalinger og relevante eksamenspapirer mv.  
 
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.  
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:11. januar 2018
Udløbsdato:6. marts 2018

PROJECT MANAGER, SYDJYLLAND, STØRRE PROJEKT FRA FEBRUAR 2018 ELLER NÆRMERE AFTALE

Worksome ApS

Note: This is a freelancejob on Worksome. Please see more about the job and apply via: https: use.worksome.dk job 733 Project Manager Consultant ----------------------------------------Do you want to contribute to a high performing project organisa-...
Indrykket:25. januar 2018
Udløbsdato:21. marts 2018

JazzDanmark søger erfaren og dynamisk projektleder

JazzDanmark

JazzDanmark søger to skarpe profiler til at udfylde de ledige stillinger i sekretariatet. Det drejer sig om en projektleder, som skal kunne tiltræde hurtigst muligt, og en projektkoordinatorstilling med ansættelse 1. april 2018.Læs mere herunder om ...
Indrykket:25. januar 2018
Udløbsdato:26. februar 2018

Project Manager

FLSMIDTH & CO. A/S

Project Manager - international challenges and responsibility Are you looking for a challenging job where you can exert your outstanding negotiating skills, commercial flair and people management skills? We have just the right job for you in the pro...
Indrykket:26. januar 2018
Udløbsdato:2. marts 2018

Projektchef til Energikonstruktioner

MOE AS

Vil du være med til at præge udviklingen i en afdeling og et firma i vækst? Med kundens behov og MOEs værdier i centrum tilpasser vi kontinuerligt vores forretning og spidskompetencer til fremtidens udfordringer. Det er bl.a. her du som projektchef ...
Indrykket:26. januar 2018
Udløbsdato:23. marts 2018

Project Manager

SITECORE CORPORATION A/S

Description We are seeking to hire an agile Project Manager to join our team in Copenhagen. You will be part of the Product Management organisation, which contains Product Management, Cloud, Documentation, Program and Project Management. You will wo...