Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

IT-projektleder

Om jobbet
Stærk IT-projektleder til Sundhed og Myndighed i Kalundborg kommune

Er du passioneret projektleder med erfaring fra IT-systemer på sundheds- og ældreområdet, og har du sans for målgruppeorienteret implementering i komplekse organisationer? Er du strategisk tænkende og brænder for at klæde ledere på til at tage data-styrede beslutninger? Vil du bidrage til stabil drift og udvikling af vores omsorgssystem, Nexus? Er du på forkant med udviklingen og lovgivningen på data-området? Så kan du være vores nye projektleder i en spændende og meningsfuld stilling i Kalundborg Kommune.

Vi søger en ambitiøs projektleder til at stå i spidsen for vores fagsystemer og IT-projekter på sundheds- og ældreområde og udvikle området i samarbejde med nære fagkolleger, kommunens IT-afdeling og systembrugerne.

Nexus og Fællessprog III er i løbet af 2019 implementeret på sundheds- og ældreområdet i hele organisationen, og vi står over for at implementere Nexus LIS og Borgerportal. Derudover er vi i gang med at implementere E-hospital i kommunen, som er præget af store afstande og øer. Også Tele-KOL-projekt og Fælles patientoverblik er for tiden i implementeringsproces.

Din rolle vil være særdeles netværks- og samarbejdspræget, og det er en forudsætning for at lykkes i stillingen, at du er parat til at tage ansvar for de enkelte dele af projektledelse og følge indsatser helt til dørs – med andre ord er det afgørende, at du både er en dygtig igangsætter, samarbejdspartner og afslutter og besidder solid beslutningskraft.

Overordnede opgaver:

  • Projektleder for planlægning, test og afprøvning med henblik på implementering af nye systemer eller nye versioner af IT-systemerne i samarbejde med relevante aktører oftest kommunens IT-afdeling og/eller brugerne
  • Ansvarlig for ajourføring af fagsystemer på sundheds- og ældreområdet herunder orientering i hvilke systemer, det er optimalt at supplere med eller investere i for sikker drift
  • Overordnet projektleder i forbindelse med udbud og implementering af IT-systemer på ældre- og sundhedsområdet herunder kontraktforhandling og -opfølgning og statusmøder med leverandører
  • Bistå chefgruppen i at benytte valide data fra LIS til at tage både konkrete og overordnede beslutninger på sundheds- og ældreområdet til gavn for vores borgere
  • Samarbejde med kommunens IT-afdeling for det bedste udviklings- og informations-flow på systemområdet i hele sundheds- og ældreorganisationen
  • Deltage i relevante netværk internt og eksternt

 

Din profil
Vi forventer at du:

  • er uddannet og erfaren i IT-systemer gerne på sundheds- og ældreområdet særligt EOJ og telemedicinske løsninger
  • er uddannet og erfaren inden for alle dele af projektledelse og har stor forståelse for betydningen af dokumentation
  • har solid erfaring med implementering af nye systemer
  • kan kommunikere til og med systembrugere med meget forskellig uddannelsesmæssig baggrund og IT-kompetencer på en løsningsorienteret måde og fokuseret på slutbrugereffekten
  • er samarbejdsorienteret og altid tænker relevante interessenter ind i processerne
  • har solidt procesoverblik og både teknisk og forretningsmæssig forståelse
  • kan arbejde selvstændigt men også er en god teamplayer
  • er yderst samvittighedsfuld i din opgavevaretagelse
  • er serviceorienteret, beslutningsstærk, motiverende og god til at skabe relationer og netværk også uden for egen organisation
  • er en god kollega

 

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads i udvikling
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde
  • Gode og engagerede kollegaer

Du vil få mulighed for faglig og personlig udvikling gennem afvekslende, meningsfulde opgaver og stor indflydelse på egen arbejdsdag.

Du vil være ansat i Team Sundhed og Udvikling, som er et nyt team på 15 medarbejdere med meget forskellig baggrund og opgaveportefølje, så du vil være med til at skabe vores profil og oversætte visioner og strategier fra vores politikere og direktion til både opgavespecifikke og langsigtede handleplaner. Vi arbejder databaseret og målstyret for sundhedsfremme og værdig pleje for borgerne. Vi lægger vægt på at skabe og fastholde et godt arbejdsmiljø gennem samarbejde, vidensdeling og opmærksomhed på hvad, der skaber trivsel for den enkelte og teamet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst.

 

Hvis du vil vide mere
Hvis du ønsker yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte systemadministrator Martin Rather på 59 53 43 67 eller teamleder for Sundhed og Udvikling, Mette Gry Münchow på 40 56 90 89.

 

Ansøgning
Ansøgningsfrist: 17. juli 2020. Samtaler afholdes i uge 30 eller efter aftale ift. din og vores sommerferie.

 

Om os
Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og vi bliver stadigt flere, der vælger at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo, leve, arbejde og drive virksomhed.

Læs mere om kommunen: www.imaginekalundborg.dk  

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.