Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

It-projektleder til It-Infrastruktur i Aarhus Kommune


Om jobbet
Er du dygtig til at planlægge, koordinere, kommunikere og eksekvere i dine projekter, vil vi meget gerne tale med dig. Vi har et spændende job til dig på en af landets største arbejdspladser i en af de mest innovative it-afdelinger i det offentlige.

Som it-projektleder hos os er dit primære fokus at styre dine projekter i mål, men dine opgaver spænder vidt. Du har også et ansvar for at udarbejde analyser og beslutningsgrundlag til ledelsen, ligesom der vil være behov for din hjælp til at koordinere en række større og mindre udviklingsopgaver.

Det er vigtigt, at du i din kommunikation er motiverende og informativ - i forhold til både projektdeltagere og interessenter – og du har en naturlig respekt for de kunder og brugere, vi skal levere service til. Vores projekter skal give tydelig og anerkendt værdi.

Vi har brug for dine store evner i projekter som f.eks.:
- Flytning af filservice og overlevering af den fremtidige skybaserede service til kommunens digitaliseringsafdelinger
- Implementering af Office 365
- Organisations- og procesudvikling i snitfladen mellem it og forretning
- Nye servicemodel til pc'er
- Implementering af nye lærer-pc’er
- Koncept for it-drift i skyen


Din profil
Vi forventer, at du er sikker i at planlægge, koordinere, kommunikere og eksekvere og skabe op-bakning til gode tekniske løsninger, så de giver værdi for forretning og brugere.

Du har:
- stor interesse for projektledelse og it
- gerne erfaring med PRINCE2 eller tilsvarende
- en relevant uddannelse - gerne på kandidatniveau
- gode kommunikationsevner i både skrift og tale
- et drive for at udvikle service til gavn for kunder og brugere i Aarhus Kommune og en naturlig respekt for forskellige kunde- og brugerbehov
- stort kendskab til it og digitalisering

Du er:
- god til at samarbejde både med nære kolleger og på tværs i resten af organisationen
- analytisk, metodisk og kan håndtere flere opgaver på én gang
- selvstændig, men kan også præstere i både større og mindre teams
- god til at til at se muligheder og skabe positive resultater

Derudover er det et plus, hvis du har erfaring fra en større politisk styret organisation og sætter pris på at arbejde med mange kontaktflader på tværs af en stor organisation og forskelligartede leverandører.

Udviklingen går stærkt og vi søger derfor én, som kan indtræde i rollen hurtigst muligt.


Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder en udfordrende og kompetencestyrkende stilling i et uhøjtideligt, professionelt og dynamisk miljø. Du bliver en del af It-infrastruktur sammen med mere end 30 entusiastiske og kompetente kolleger, som er ansvarlige for drift og leverandørstyring og gennemførelsen af en lang række strategiske it-projekter. Afdelingen har to sektioner, Klienter og applikationer og Server- og netværksinfrastruktur. Dine opgaver vil hovedsageligt ligge i førstnævnte sektion.

Vi kan garantere sparring, inddragelse og udfordringer i de daglige opgaver og projekter, som kontinuerligt vil få dig til at vokse som projektleder. Vi satser på dygtige medarbejdere og vægter løbende kompetenceudvikling højt.


Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 37

Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 1. april 2018 til 1. april 2019.
Mulighed for forlængelse.


Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sektionsleder for Klienter og applikationer, Niels Baj Rye, på telefon 4185 8550.


Ansøgning
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Kopi af eksamensbevis skal vedlægges.

Ansøgningsfrist: 18/2-2018

Vi forventer, at samtaler finder sted i uge 9-10.

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.


Om os
Med et job i It-Infrastruktur, som er en del af Borgmesterens Afdeling, er du tæt på beslutningerne og med til at tage ansvar for helheden i landets næststørste by.

Vores vision er, at Aarhus skal være en god by for alle, en by i bevægelse, og en by med handlekraft og fællesskab.

Det betyder, at vi arbejder for at der skal skabes 2.000 flere arbejdspladser årligt i Aarhus, og BNP-væksten i Business Region Aarhus skal ligge over landsgennemsnittet.

På den lange bane arbejder vi for at opfylde ambitionen om, at Aarhus skal være C02-neutral i 2030.

For at opfylde visionen arbejder vi også løbende på at styrke innovation, medborgerskab og udvikling af udsatte boligområder.

For at sikre grundlaget for fremtidens velfærd arbejder vi også hele tiden med at hjælpe Byrådet med at styre kommunens økonomi, og med at levere effektive, fælles løsninger på tværs i Aarhus Kommune.

Som medarbejder i Aarhus Kommune er du med til at gøre visionerne til virkelighed.

Læs mere om Borgmesterens Afdeling:
www.aarhus.dk/borgmesterensafdeling  




Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her