Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

It-sikkerhedskonsulent

Domstolsstyrelsen er i fuld gang med at digitalisere sagsbehandlingen ved domstolene. Vi er ambitiøse og går målrettet efter it-professionalisering og fuld digital understøttelse af alle processer i sagsbehandlingen ved retterne.  
 
Vi har derfor brug for en teknisk velfunderet og erfaren it-sikkerhedskonsulent, der vil være med til at opretholde og forbedre vores it-sikkerhed og vores processer for forvaltning af it-sikkerhed.  
 
Vi er en uformel og udviklingsorienteret arbejdsplads, der lægger vægt på høj faglig standard, professionalisme og ikke mindst arbejdsglæde.  
 
Vi digitaliserer domstolene  
Du vil indgå som en styrkelse af Domstolsstyrelsens it-driftsenhed, hvor du sammen med 21 engagerede kollegaer skal være med til at sikre rammerne for høj driftssikkerhed og gode brugeroplevelser på Danmarks Domstoles systemer.  
 
Vi har ca. 2.400 brugere fordelt på ca. 50 lokationer. Vores systemlandskab består af Microsoft-baserede standardarbejdspladser samt ca. 30 større og mindre egenudviklede sagsbehandlingssystemer.  
 
Vi er ved at introducere en række nye forretningskritiske systemer. Du vil sammen med vores anden it-sikkerhedskonsulent bistå med afklaring og implementering af et højt sikkerhedsniveau for de systemer og data, vi arbejder med.  
 
Du er garant for it-sikkerhed  
Vi søger en rutineret it-sikkerhedskonsulent, der i et samarbejde på tværs af organisatio-nen kan løse vores it-sikkerhedsopgaver. Det er konkrete opgaver i tilknytning til drifts- og udviklingsprojekter, og forvaltningsopgaver i henhold til sikkerhedsstandarderne under ISO 27000. Dine arbejdsopgaver vil være:  
 
• At udarbejde og omsætte it-sikkerhedspolitikker, -retningslinjer og -procedurer til konkrete handlinger  
• Vurdere it-løsningers databehandling og kvalitetssikre databehandlingsaftaler med leverandører  
• Udarbejdelse af risikoanalyser og tilhørende beredskabsplaner, herunder løbende gennemføre test af disse  
• Yde bistand til sikkerhedsorganisationens implementering af EU's persondatafor-ordning  
• Løbende analyse og kommunikation af aktuelt sikkerhedsniveau til ledelsen  
• Besvarelse af henvendelser fra retternes- og Domstolsstyrelsens interessenter om it-sikkerhedsrelaterede emner  
• Støtte til løsning af it-sikkerhedsrelaterede supportsager og risikovurdering af changes  
 
Du vil blive målt på din evne til at sikre et højt sikkerhedsniveau i overensstemmelse med det aktuelle trusselsbillede, samt på din evne til at bidrage på tværs af organisationen til styrkelse af it-sikkerheden. Det er endvidere afgørende, at vores it-sikkerhedspolitik altid er tidssvarende, og at den formidles så den er let forståelig for alle i organisationen.  
 
Erfaren it-sikkerhedshåndværker  
Vi lægger vægt på, at du har et praktisk og pragmatisk forhold til it-sikkerhed, som bygger på et solidt grundlag af teori og en del erfaring fra tilsvarende stillinger. Vi vægter desu-den højt, at du brænder for digitalisering og sætter en ære i at levere godt håndværk.
 
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, og at du har min. 3-5 års erfaring fra en it-sikkerhedsfunktion. Vi lægger desuden vægt på, at:  
 
• Du har et godt kendskab til EU’s persondataforordning  
• Du eventuelt har en certificering i at arbejde med it-sikkerhed, f.eks. CISSP  
• Du har et bredt kendskab til infrastruktur og produkter, herunder til sikring af it  
• Du har kendskab til ITIL-processer og erfaring fra arbejde i et outsourcet miljø.  
 
Vi er en del af en stor organisation, og mange opgaver løses i tæt samarbejde med domstolene og andre enheder i styrelsen. Det betyder, at du skal kunne se styrken i tværfaglighed. Samtidig er det helt afgørende for at få succes i stillingen, at du er lydhør og interesseret i at involvere relevante aktører i organisationen – også selv om det kan betyde, at processerne i første omgang tager længere tid. Derfor lægger vi vægt på, at du har erfaring med at løse komplekse opgaver, der har forskellige interessenter og kræver involve-ring af flere aktører.  
 
Du trives i en hverdag med hyppige kontekstskift, og du kan håndtere flere parallelle op-gaver og kommunikation med mange parter, uden at det påvirker dit præstationsniveau. Du har en analytisk tilgang til opgaverne, ligesom du naturligvis kan planlægge og udføre dit arbejde selvstændigt – med blik for overholdelse af deadlines.  
 
Vi er en organisation med meget skriftlig kommunikation, så det er vigtigt, at du formulerer dig godt og sikkert på dansk, både skriftligt og mundtligt.  
 
Løn og ansættelsesvilkår  
Stillingen besættes som specialkonsulent efter Finansministeriets overenskomst med AC. Der vil derudover kunne forhandles et pensionsgivende kvalifikationstillæg, hvis størrelse vil afhænge af erfaring og kompetencer.  
 
Er du ikke omfattet af AC-overenskomsten, bliver du ansat efter relevant overenskomst.  
 
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.  
 
Mere om os og stillingen  
Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til IT-driftschef Michael Kalmberg på tlf. 22 60 73 76.  
 
Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen, Danmarks Domstole og vores vision, værdier og mål på www.domstol.dk. Her kan du også finde ”Digitaliseringsstrategi 2014-2018” under ”Publikationer”.  
 
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.  
 
Ansøgning  
Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk under Job. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” i stillingsopslaget på vores hjemmeside.  
 
Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, udtalelser og relevante eksamenspapirer m.v.  
 
Vi skal have modtaget din ansøgning senest mandag den 12. februar 2018, kl. 12.  
 
Der er tale om et genopslag af stillingen. Tidligere indsendte ansøgninger vil blive taget i betragtning til stillingen, medmindre de tilbagekaldes. Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold mv.  
 
Ansættelsessamtaler  
Vi forventer at holde indledende samtaler den 16. og 19. februar 2018. Der afholdes 2. samtaler med udvalgte kandidater den 22. februar 2018.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her