header background shadow

Jobformidler siden 1978

Bemærk at denne jobannonce er udløbet!

Stillingen kan ikke længere søges via Ofir.
Digitalisering & Analyse

IT-sikkerhedskoordinator til Vejle Kommune

Digitalisering & Analyse

Vil du være med til at højne IT-sikkerheden i en af landets største kommuner? 
 
 
Om jobbet 
Vejle Kommune er som landets sjette største kommune en stor organisation med i alt ca. 9800 ansatte. Vejle Kommune har et højt aktivitetsniveau og er kendetegnet ved vækst gennem flere år.  
 
Vejle Kommune arbejder med at udnytte mulighederne for at digitalisere og dermed bruge data effektivt og innovativt til gavn for kommunen. 
I takt med dette er vi også opmærksomme på behovet for løbende at tilpasse vores it-sikkerhed, da øget digitalisering ikke skal ske på bekostning af sikkerheden. Vi har gennem de sidste par år skærpet opmærksomheden på dette og har brug for at sætte yderligere fart på processen.  
 
Du vil få ansættelse i Digitalisering og Analyse, der i bred forstand understøtter topledelsen med analyser, datamateriale og projektledelse med henblik på at sikre økonomisk stabilitet og udvikle den moderne kommunale organisation. 
 
Din rolle vil primært være rettet mod at højne it-sikkerheden. I din stilling vil du have en tæt dialog med styregruppen for IT-sikkerhed der består af bl.a. stabscheferne for de forskellige forvaltninger. Dine opgaver vil i hovedtræk være følgende: 
 
Persondataforordning: 
Du får en central rolle i at opbygge, koordinere og drive de processer, der følger af persondataforordningen, som træder i kraft i maj 2018. Ligeledes skal du være med til at implementere ISO27001. 
 
Controlling: 
Du får ansvar for at gennemføre en række interne kontroller af it-sikkerheden. Det være sig kontroller af systemer, arbejdsgange og interne retningslinjer for håndtering af sikkerhed. 
 
Understøtte og definere systemejerrollen: 
Du får til opgave at definere systemejerrollen, således at det er let forståelig for ikke it-kyndige systemejere at forstå og udføre deres ansvar. Dette skal ske gennem grundig dialog med organisationen. I den forbindelse skal der kigges nærmere på eksisterende procedurer og politikker. 
 
Udvikle system til løbende it-sikkerhedskontroller: 
I Vejle Kommune ønsker vi at fastholde et højt niveau af it-sikkerhed. Derfor vil du få til opgave at udvikle et system til løbende it-sikkerhedskontrol.  
 
 
Vi forventer af dig
Vi forventer at du har følgende faglige kompetencer: 
  • Erfaring som projektleder 
  • Erfaring med datasikkerhed  
  • Mestrer balancen mellem controlling og understøttende dialog 
  • Har blik for både det it-tekniske og det forretningsmæssige 
  • Evner at omsætte komplekse problemstillinger og tekniske løsninger i let forståeligt sprog på skrift og/eller i tale 
 
Vi forventer at du har følgende personlige kompetencer: 
  • Du er ikke betænkelig ved at ”stille dig på ølkassen” 
  • Er god til at kommunikere med mennesker på alle niveauer og med forskellig faglig baggrund 
  • Er en løsningsorienteret teamplayer 
  • Er tillidsskabende og god til at opbygge relationer 
  • Du har stringent og systematisk arbejdsform 
  • Du er vedholdende og kan bevare overblikket 
  • Du er af natur nysgerrig, engageret og i stand til at arbejde selvstændigt. 
  • Godt humør og lysten til kollegerne omkring dig. 
 
 
Vi tilbyder dig: 
Rig mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer gennem opgaver, uddannelse og kurser. Du får lov til at tage del i udviklingen af digitaliseringen af den offentlige sektor. Vi har en uformel omgangstone, og du vil få et dagligt tæt samarbejde med kolleger med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. 
 
Jobbet som IT-sikkerhedskoordinator vil give dig: 
  • En mulighed for at arbejde i en organisation med høj grad af systemkompleksitet 
  • En mulighed for at arbejde i det kommunale, hvor arkitekturen er under stærk forandring 
  • Gode muligheder for udvikling og sparring 
  • Fagligt velfunderede og engagerede kolleger 
 
 
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst og regler om Ny løn samt kvalifikationer.  
 
 
Om os 
Digitalisering og analyse er en central, tværsektoriel afdeling placeret i Økonomi,- Arbejdsmarkeds- & Sundhedsforvaltningen. Vi er 17 mennesker, der har meget forskellige opgaver løbende suppleret med studerende, der gennemfører praktikforløb eller lignende. Afdelingen er fagligt og socialt velfungerende, hvor forventningen er, at alle bidrager til det positive arbejdsmiljø. 
 
 
Flere oplysninger 
Flere oplysninger kan fås hos digitaliserings- og analysechef Harald-Åge Mortensen, telefon: 23 43 49 99 eller mail: haamo@vejle.dk   
 
Ansøgningsfrist 
Vi skal have din ansøgning senest den 18. januar 2017. Vi har ansættelsessamtaler den 24. januar 2017.  
 
 
Send din ansøgning  
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. 
 
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.  
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.  
 
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.  
 
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning og jobsøgning til din evt. partner. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter eller skriv til bosætningsguide Louise Nielsen på bosaetningsguide@vejle.dk .  
 

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos ofir.dk
 
Praktisk information
Indrykningsdato
15-12-2016
Udløbsdato
18-01-2017
Job-ID
329677586
Jobbets adresse

Digitalisering & Analyse

Skolegade 1

7100Vejle

Danmark

Virksomhedens beliggenhed

Beregn rute-/rejseplan

Fra:
Til:
Om virksomheden