IT-specialist til systemdrift og DevOps

Conscius oplever stigende efterspørgsel efter vores energihandelsløsninger og vi er på en spændende internationaliseringsrejse. Vi har derfor behov for at udvide vores IT-afdeling med en systemadministrator med lyst til at arbejde tæt sammen med vores softwareudviklere i vores driftsfunktion.

Hos Conscius får du en alsidig hverdag med udfordringer og ansvar, og du bliver omgivet af dygtige og engagerede kolleger, som hjælper dig i gang og støtter dig igennem projekterne. Du har erfaring og relevant uddannelse indenfor systemadministration eller DevOps, og har lyst til at skabe stabile og automatiserede løsninger.

Vi tilbyder vores kunder adgang til vores software både som en SaaS løsning, som on-premise installationer og som hostede løsninger - og det vil også være dit ansvar at sikre en automatiseret deployment af vores software.

Dine tekniske kompetencer

Det er væsentligt for os, at du tager ansvar og kan arbejde selvstændigt med de opgaver, der lander på dit bord. Derudover vægter vi følgende:

  • Du har en relevant uddannelse indenfor IT eller datateknik.
  • Du har relevant erfaring fra en lignende stilling inden for DevOps eller systemadministration.
  • Kendskab til og gerne erfaring med flere af følgende teknologier/frameworks, som også vil være dine primære arbejdsopgaver:
    • Microsoft og Linux servere
    • Microsoft Azure
    • Microsoft SQL Server
    • Apache og Tomcat servere
    • ITIL, IT-sikkerhed og compliance
    • Udvikling og vedligehold af automatiserings- og scripting-opgaver samt test frameworks (Jenkins/ Phyton)
    • Jira og Confluence
    • Netværk, infrastruktur, backup og overvågning
    • Support af IT- og server-udstyr, WIFI, Firewall etc.
    • Hjælpe kunder med installation og opsætning af løsninger.

Dine menneskelige egenskaber

Vi vægter de menneskelige egenskaber højt. Det handler om at bidrage med mere og andet end løsningen af arbejdsopgaver. Du har en positiv og imødekommende tilgang til dine medmennesker. Du er passioneret omkring dit arbejde, som er mere end et job. Arbejdspladsen i korte vendinger

  • Flad og uformel organisation, som praktiserer frihed under ansvar. Hver enkel medarbejder deltager i sprint og DevOps planlægningen og er en del af ansvaret for arbejdsopgaverne.
  • Vi arbejder efter de agile udviklingsmetoder og anvender Scrum og DevOps i forbindelse med vores softwareudvikling og drift, der typisk er baseret på 2 ugers varighed.
  • Vi arbejder med både kundeprojekter og egne produktudviklings projekter
  • I Conscius hilser vi gode idéer og forslag, til hvordan ting kan gøres anderledes og løbende forbedres, velkommen.

Fortæl om dig selv

Vi vil gerne høre om dine erfaringer og dit arbejdsmæssige drive. Fortæl også gerne om din personlige profil og interesser, så vi herudfra kan skabe rammerne for et godt samarbejde med højt til loftet og plads til ambitioner.  

Vi tilbyder

  • Et innovativt og udfordrende arbejdsmiljø
  • Mentorordning med dygtige og positive kolleger, som hjælper dig i gang
  • Personaleaktiviteter og plads til sjov i løbet af en arbejdsdag
  • Kantineordning
  • Pensions- og sundhedsordning
  • Mobiltelefon og internet privat

Om os

Siden 1999 har Conscius leveret softwareløsninger og produkter til energi- og finanssektoren. I tæt samarbejde med flere større selskaber i Danmark, Tyskland, Norge og Sverige udvikler vi handelssystemer, som understøtter selskabernes forretningsprocesser. Nøgleord som sikkerhed, driftsstabilitet, skalerbarhed, brugervenlighed og håndtering af store datastrømme er absolutte krav til vores løsninger, og det er derfor vigtigt, at du forstår og er i stand til at understøtte disse begreber.

Vil du være en af teamet?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som sendes til job@conscius.com vedhæftet foto. Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning med det samme.

Ring til Henrik Bøjer Jensen på  +45 29483443, hvis du vil høre mere.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.