Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

IT-support elev til IT og Digitalisering i Kolding Kommune

Brænder du for at yde god og professionel support? Så er det måske dig, vi lige står og mangler. Vi har en af Trekantområdets største it-installationer med 10.000 pc’er, 7.500 it-brugere og flere hundrede fagsystemer. Opgaverne er mange og varierede, og du kan se frem til en travl og udfordrende hverdag blandt gode kolleger og i en moderne teknisk installation.

 

Supportfunktionen består af 12 personer og er SPOC for alle henvendelser til afdelingen, hvad enten det er på kontaktcenteret, i ServiceNow eller personligt fremmøde. Teamet udfører teknisk support og hjælper brugerne med spørgsmål vedr. it og telefoni.

 

Ambitionerne er høje, og vi lægger stor vægt på at yde en god og professionel service. Vi arbejder ud fra princippet om, at supporterne er personligt ansvarlige for at holde brugerne informerede, og at sagerne bliver løst korrekt og i tide, uanset om det kræver hjælp fra kollegerne i sikkerhed eller Infrastruktur.

 

Kommunens infrastruktur er præget af standardisering. Klienterne er standardiseret på Lenovo ThinkPad og Apples iDevices. Vi bruger Windows 10 og Office 2016 men er så småt gået i gang med at forberede overgangen til Office 365.

 

Om jobbet

Dine opgaver som it-support elev vil variere i type og kompleksitet. Det er vigtigt, at du motiveres af dialog og forstår at ikke alle problemstillinger er sorte eller hvide.

 

Eksempler på opgaver, der indgår i jobbet, er:

 

  • Telefonisk brugersupport
  • Personlig betjening af kommunens ansatte
  • Fejlsøgning på it-udstyr, av-udstyr og programmer
  • Ud kørende opgaver
  • Større udskiftninger af hardware

 

Din profil

Vi forventer, at du har gennemført grundforløbet med et godt resultat og ikke er længere i uddannelsen. Du forstår, at kundeservice er en af afdelingens vigtigste opgaver, er i stand til at bevare en venlig og imødekommende indstilling, samt at du nu ser frem til at koble teori og praksis sammen.

 

Som person er du serviceminded, tager tingene med et smil, og trives med en travl hverdag. Du trives også med frihed under ansvar, og er ikke bange for at søge hjælp hos kollegaer eller nærmeste leder. Du har et godt drive og har lyst til at præge dit arbejdsområde positivt.

 

Om It og digitalisering

Kolding Kommune er en stor og kompleks organisation med omkring 7.500 it-brugere. Vi er kommunens centrale It- og Digitaliseringsafdeling på 37 medarbejdere og 4 indlånte medarbejdere fra forvaltningerne. Vores afdeling er præget af stærk faglighed, sammenhold på tværs af afdelinger og godt humør. Vi er en stabsfunktion under Kommunaldirektøren. Vi bor for tiden i det gamle elværk midt inde i Kolding by men flytter snarest til nye lokaler på Nytorv 11.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt efter principperne om lokal løndannelse. Forvent at uddannelsesforløbet gennemføres hos EUC syd.

 

Ved evt. tilbud om ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

 

Ved flytning i forbindelse med elevpladsen, kan vi være behjælpelig med det praktiske.

 

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler

Ansøgningsfrist er d. 11. april, og der vil kort tid derefter blive indkaldt til samtale.

 

Nærmere oplysninger

Kan fås ved henvendelse til teamleder Mark Møller Olsen på telefon 79796387 eller e-mail marol@kolding.dk eller It-driftschef Lars Kim Lund på telefon 79792201 eller e-mail lakl@kolding.dk.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.