IT-supporter

Arbejdssted:  
It og digitalisering, Centralforvaltningen, Sct. Jørgens Gade 1, Kolding. 
 
Arbejdstid: 
37 timer ugentligt inkl. flexordning. 
 
Ansættelsestidspunkt: 
1. maj 2018. 
 
Hvad kan vi tilbyde: 
Kolding Kommune har en af Trekantområdets største IT-installationer med 10.000 pc’er, 7000 IT-brugere og flere end hundrede fagsystemer. IT og digitalisering er en central stabsfunktion under Kommunaldirektøren, som har ansvaret for både drift og udvikling af den teknologiske platform. 
 
Vi søger en erfaren tekniker til kommunens supportfunktion, der er SPOC for alle henvendelser til afdelingen, hvad enten det er på kontaktcenteret, i ServiceNow eller personligt fremmøde. Teamet udfører teknisk support og hjælper brugerne med alle spørgsmål vedr. IT og telefoni. Supporten er en del af et samlet team, der også består af en 2nd line support, indkøb og logistik.  
 
Ambitionerne er høje, og vi lægger stor vægt på at yde en god og professionel service. Vi arbejder ud fra princippet om, at supporterne er personligt ansvarlige for at holde brugerne informerede, og at sagerne bliver løst korrekt og i tide, uanset om det kræver hjælp fra kollegerne i 2nd line eller Infrastruktur. 
 
Kommunens infrastruktur er præget af standardisering. Klienterne er standardiseret på Lenovo ThinkPad og Apples iDevices. Vi bruger Windows 8.1 og Office 2013, men vi skifter til Windows 10 og Office 2016 i løbet af foråret. 
 
Vi har en uformel omgangstone med god plads til humor, og du vil få en travl hverdag blandt gode kolleger og i en moderne teknisk installation, hvor der er brug for at kunne jonglere med mange bolde i luften på samme tid. 
 
Funktioner: 
Eksempler på arbejdsopgaver i 1st line supporten: 
  • Telefonisk brugersupport 
  • Personlig betjening af kommunens ansatte 
  • Fejlsøgning på IT-udstyr og programmer 
Kvalifikationer: 
Du har erfaring med at servicere og supportere kolleger i en lidt større organisation. Du forstår, at kundeservice er en af afdelingens vigtigste opgaver og er i stand til at bevare en venlig og imødekommende indstilling. 
 
Vi forventer at du: 
  • har en baggrund som IT-supporter eller er på samme tekniske niveau 
  • har praktisk erfaring med at opsætte og fejlsøge på diverse IT- og telefoniudstyr 
  • kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team 
  • er hjælpsom og imødekommende over for kolleger og brugere 
  • har et godt humør og tager et medansvar for den gode stemning 
  • arbejder struktureret, omhyggeligt og med høj kvalitet 
  • trives i et miljø med frihed under ansvar  
  • kan kommunikere klart og tydeligt på dansk, både skriftligt og mundtligt 
Hvem er vi? 
Du bliver en del af kommunens centrale IT- og digitaliseringsafdeling. Afdelingen er organiseret i fem teams: Udvikling, Sikkerhed, Infrastruktur, Servicedesk og Web. Med dig bliver vi 38 medarbejdere. Vi er en stabsfunktion under Kommunaldirektøren, og du vil referere til IT-driftschefen. 
 
Løn: 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt efter principperne om lokal løndannelse. 
 
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: 
Teamleder Mark Olsen på telefon 79 79 63 87 eller IT-driftschef Lars Kim Lund på telefon 79 79 22 01. 
 
Ansøgningsfrist: 
4. marts 2018. 
 
Ansættelsessamtaler: 
20. marts 2018. 

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her