Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

It-supporter elev på RUC

RUC Digital søger en it-supporter elev. It-supporter eleven kommer til at indgå i et team af professionelle it-folk.
RUC Digital
Afdelingen er en del af RUC Administration på Roskilde Universitet. RUC Digital varetager alle it-opgaver på universitetet, alt hvad angår AV, hardware, software samt netværk og drift af alle it-systemer til universitetets studerende og ansatte.

Dine arbejdsopgaver

  • Hardware og software support af PC’er og Window
  • Hardware og software support af Mac’er og OS X
  • Support af RUC’s studerende og ansatte
  • Indgå i RUC’s servicedesk, løse opgaver i ticketsystemet, yde support via telefon og e-mail
  • Klargøring og opsætning pc’er og printere
  • Indblik i drift og vedligeholde af RUC’s servere
  • Indblik i drift og vedligeholde af RUC’s netværk
  • Dokumentation og vejledninger

Dine kvalifikationer
Vi forventer at du har bestået grundforløbet på IT-supporter uddannelsen, med et godt resultat. Vi lægger stor vægt på, at du kan arbejde selvstændigt og selv tage ansvar for dine opgaver. Du er udadvendt og fungerer godt i samarbejde med andre. Det er ligeledes en forudsætning, at du kan formulere dig på dansk og engelsk, i både skrift og tale. Du skal kunne trives med deadlines i et dynamisk arbejdsmiljø og formå at bevare ro, overblik og ikke mindst det gode humør i en travl hverdag.

Roskilde Universitet
På Roskilde Universitet bliver du del af en arbejdsplads, der lever af at udvikle mennesker og deres viden, og som har en lang tradition for at tænke utraditionelt og nyt. I RUC Digital har vi en uformel omgangstone og en bred kontaktflade til det øvrige universitet. Vi lægger stor vægt på at have et fagligt skarpt og inspirerende arbejdsmiljø med mulighed for at deltage i mange spændende projekter inden for en bred vifte af driftstekniske områder og udviklingsprojekter.

Du får tilknyttet en fast kontaktperson (mester), som har fokus på din trivsel og dit uddannelsesforløb. Vi giver dig alle muligheder for en god og alsidig uddannelse.

Ansættelse
Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst. Der er tale om en fuldtidsstilling, dvs. 37 timer om ugen inklusive frokostpause.

Startdato forventes at være 1. november 2020.

Mere information
Du er også velkommen til at kontakte IT-souschef Mads Sinkjær Kjærgaard på tlf. 4674-3824 (msk@ruc.dk) eller IT-konsulent Birger Bendix på 4674-3672 (birgerb@ruc.dk).

Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:
  1. Motiveret ansøgning
  2. CV
  3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er 18. september 2020.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 40 og 41.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.