Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

IT supporter med løst til at hjælpe loyale kunder

Brænder du for at arbejde med IT? Er du typen, kunder og kolleger elsker at spørge, når de har IT-udfordringer? Og er du den, som oftest kan løse dem?

Hvis ja, så har vi det perfekte job til dig!

FLC Danmark er i vækst og søger derfor en ny kollega, der har kvalifikationerne i orden til et job som 2nd Level supporter i vores kundeserviceteam.

Du vil indgå i vores fem mand store kundeserviceteam, som har til opgave at sikre, at vores kunder får hurtig hjælp, når IT giver udfordringer.

Opgaverne består i at yde hjælp til alt fra klientudstyr, print/kopi, O365 miljøer, Firewall/VPN, Netværk, Servere m.m.

Du vil selvfølgelig få en grundig introduktion til vores virksomhed, måden vi arbejder på samt en introduktion til de systemer, som vi dagligt bruger. Vi benytter bl.a. Autotask til tidsregistrering og styring af opgaver og N’central til overvågning af kundernes løsninger.

 

Baggrund og erfaring

Vi forventer, at du har bred, praktisk erfaring igennem +3 år med IT og gerne forudgående IT Supporter-uddannelse.

Det vigtigste er, at du er god til at finde frem til løsninger på de fejl, som du bliver præsenteret for, samt kan nikke ja til følgende:

 

Kompetencer

  • Active Directory
  • O365
  • Exchange management
  • MS Office applikationer
  • Azure
  • Autotask (ikke et krav)

 

Personlig profil:

  • Du har arbejdet med IT i flere år – gerne som supporter
  • Det falder dig naturligt at yde en god service
  • Du kender dine begrænsninger og sender gerne opgaver videre til en kollega, hvis du ikke selv har forudsætninger for at løse dem
  • Du er en teamplayer og god til at dele og søge viden
  • Du er god til at forstå IT-udfordringer og komme frem til de bedste løsninger
  • Kvalitet i arbejdet er et nøgleord for dig. Du er vedholdende og sætter en ære i at løse opgaven til såvel din egen som kundens tilfredshed
  • Du har en høj stresstærskel og ”brede skuldre”, når tingene ikke altid lige kører efter planen
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, da du ofte vil få behov for dette i forbindelse med håndtering af garantisager, læsning af manualer, kontakt til kunder og leverandører m.m.

Kan du se dig selv i denne stilling,

tilbyder vi et behageligt arbejdsmiljø, god pensionsordning og en lønpakke, som modsvarer dine kvalifikationer, god frokostordning samt forskellige fællesarrangementer.

 

Ansøgningsfrist: Ingen deadline – gerne hurtigst muligt.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Ansøgningen bedes sendt til job@flc.dk vedlagt relevante bilag herunder gerne udtalelse fra tidligere arbejdsgiver(e). Evt. spørgsmål kan rettes til vores kundeservice manager Flemming Mark Nielsen (2762 7128) eller kvalitetschef Jesper Lillelund (2323 4143).

FLC Danmark ApS

FLC Danmark blev stiftet tilbage i 1990. Vi er i dag 26 engagerede og motiverede kollegaer. FLC har et dedikeret kundefokus med en målsætning om at et samarbejde med vores kunder skal bestå i min 10 år. Vi har p.t. 15 kunder, som har været fast kunde v/FLC igennem +20 år.

FLC Danmark arbejder målrettet på at give vores kunder en positiv oplevelse, når de er i kontakt med os. Vores loyale kunder er danske erhvervsvirksomheder, som typisk har 10 - 200 brugere, enkelte +200.

Vi bidrager alle til et godt arbejdsmiljø og glæder os over de personalegoder, vi har. Vi arbejder konstant på at forbedre og udvikle virksomheden. I FLC Danmark har alle medarbejdere mulighed for at påvirke udviklingen og inddrages gennem blandt andet fredagsmøder og vores årlige FLC Kickoff. Du vil være omgivet af kolleger, som altid er parate til at hjælpe dig og forventer det samme af dig. Vi kommunikerer åbent og ærligt og arbejder altid sammen om at skabe succesfulde kundeoplevelser.

Vi er et full-service IT-hus med alle de funktioner og kompetencer, som det kræver og indebærer. FLASH er vores værdisæt, og vi gør hver dag en forskel ved at udvise Faglighed og Loyalitet, optræde Ambitiøse og Stolte og være de bedst tænkelige Holdspillere.

I FLC Danmark sætter vi stor pris på vores medarbejdere, derfor fejres fødselsdage og mærkedage internt. Vi har fokus på et langt samarbejde, som markeres og fejres hvert 5. år med en loyalitetsbonus, som udgør 1.000 kr. pr. år. Ved 5 år udbetales 5.000 kr., efter 10 år udbetales der 10.000 kr. … Vi har fejret medarbejdere, som har opnået både 5, 10, 15, og 20 år.

FLC Danmark er fortsat blandt de mest loyale HP-forhandlere i Danmark. Vi har vundet en række priser og konkurrencer – bl.a. HP ”Customer Satisfaction partner” Award, ”HP Årets Konsulent” og senest har Hewlett Packard tildelt os en ’ulv’ for at være årets højdespringer i 2018. Derudover er vi HP GOLD Preferred og Microsoft Silver Certified Partner.

Vores vision er fortsat at skabe en kontrolleret vækst og fremgang i såvel omsætning som resultat. Det vil vi opnå baseret på vores Go-To-Market strategi samt FLASH værdisæt med de dygtigste medarbejdere i branchen. Vi har fokus på at drive en stærk og lønsom virksomhed i IT-branchen.

FLC Danmark har en sund økonomi, hvilket har udløst den bedst opnåelige kreditvurdering AAA fra Bisnode igennem de sidste 8 år.

Vi er stolte over, at vi fire gange har gjort os fortjent til Børsens Gazelle titel.

Læs mere på www.flc.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.