Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

It-supportere til IT Center Aalborg

Brænder du for at give en professionel brugersupport til dine kollegaer? Vi søger it-supportere til en spændende arbejdsplads med varierede arbejdsopgaver og gode kollegaer, hvor du får mulighed for faglig udvikling og indflydelse på din egen jobsituation.   
 
It-support med stort kundefokus 
Som it-supporter i IT Center Aalborg er du med til at hjælpe vores kunder med at håndtere deres it-problemer, så de hurtigt og bedst muligt kan fokusere på deres kerneopgaver. Din overordnede opgave er at levere en effektiv og kvalificeret it-support kombineret med god service. Endvidere varetager IT centrene en 24/7/365 overvågning af flere systemer, hvor der er mulighed for at kunne indgå i dette vagtteam. 
 
It-support teamet i Aalborg består af 43 engagerede it-supportere. Du vil sammen med dine kollegaer få ansvaret for modtagelse og løsning af brugerhenvendelser i ServiceDesk samt administration af brugerautorisationer. Du får en varieret hverdag, hvor dine opgaver består af modtagelse af supporthenvendelser og opgaver i specialgrupper.   
 
Du bliver en del af både 1. level support, og samtidig også 2. level support i form af specialgrupper. Specialgrupperne har ansvaret for at løse udfordringer, som ServiceDesk sender videre til behandling. Specialgrupperne består af særlige kompetencer som Microsoft Office, Netværk, Citrix, Print, Telefoni, Hjemmearbejdsplads m.fl.  
 
Vores forventninger til dig 
Du har en relevant uddannelse som fx it-supporter eller datateknikker med infrastruktur som speciale, og erfaring med Microsoft Office pakken, Citrix, ESDH, Netværk og struktureret fejlsøgning. Vi lægger vægt på, at du har stærke proceskompetencer. Det vil derfor være en fordel, hvis du har kendskab til ITIL eller ITSM. 
 
Der er stor fokus på god kundebehandling, hvilket stiller store krav til, at du har lysten og engagementet til at arbejde med brugersupport. Det er afgørende, at du har en stærk serviceprofil, sætter en ære i god kundebehandling og er god til at kommunikere. Du skal evne at sætte dig i kundens sted. Du er analytisk og en god problemløser. Som person er du i stand til at arbejde struktureret, og du er proaktiv i opgaveløsningen også under pres. Du er i stand til kort og klart at beskrive henvendelser skriftligt.   
 
Drifts- og Udviklingscenter (DUC) – din afdeling   
Drift- og udviklingscenteret er en del af den fremtidige Udviklings- og forenklingsstyrelse, med adresse i København. Drift- og udviklingscenteret leverer it-løsninger på tværs af det nuværende SKAT, og de fremtidige styrelser under Skatteministeriet. Derudover løser Drift- og udviklingscenteret mange forskellige opgaver for at understøtte styrelsens strategiske fokus om sammenhængende it-løsninger af høj kvalitet og omkostningseffektive it-løsninger, herunder drift, overvågning og vedligehold af hjemtagne 
 
Ansøgning og kontakt    
Ansøgning med CV og relevante dokumenter bedes sendt via linket ”Søg jobbet” senest den 16. februar 2018. Spørgsmål besvares gerne af fagkonsulent Jan K. Andersen på 72387801 eller funktionsleder John K C Madsen på 72389486     
 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.  
 
Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner. 
Dit arbejdssted vil være Skibsbyggerivej 5. 9000 Aalborg. 
 
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen 
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.  
 
Udviklings- og Forenklingsstyrelsens kerneopgave bliver at sikre, at skatteforvaltningen understøttes af driftssikker og fremtidsparat it. Styrelsen forventes bemandet med ca. 900-1.100 medarbejdere og får kontorer i København, Middelfart og Aalborg. Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på http://www.fra1til7.dk. ;
 
Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her