Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

IT Universitetet søger en Data Arkitekt/Datamodellør

IT Universitetet er i rivende udvikling og har flere store IT Projekter, hvor data og brug af data spiller en vigtig rolle. Vi vil derfor gerne styrke IT-Afdelingens DevOps teamet med en datamodellør/arkitekt, der blandt andet kan udvikle analyse- og datamodeller til komplekse og vigtige systemer.
 
Har du stor interesse for at strukturere data, bygge broer og bruge data til at danne grundlag for beslutninger? Er du nyuddannet eller har du allerede erfaring på området? Så er der nu en unik mulighed for, at du kan være med til at skabe vores fremtidige platform og arkitektur for brug af data i forskellige systemer og data-drevne beslutninger, og dermed få meget stor betydning for vores fremtid.  
Ideelt har du en profil som er struktureret, selvstændig og villig til at tage ejerskab og udvikle området herunder at kunne dokumentere og specificere.
 
Arbejdet vil være meget alsidigt lige fra at etablere governance på dataområdet til at have fingrene helt nede i maskinrummet.  
 
Du vil arbejde med
 
• data og informationsarkitektur og anvende metoder samt standarder for dokumentation af informationsarkitektur  
• begrebsmodeller, modellering af logiske og fysiske datamodeller samt definition af data entiteter  
• at etablere og drive data-governance, og hvis mulig gerne bidrage med erfaring med, hvordan der etableres en effektiv governance struktur omkring data  
 
Dine kvalifikationer
 
Generelt ser vi gerne at du har erfaring med nedenstående, men forventer dog ikke at du kan dække alle områder:  
• Datateknologier XML og JSON dataformater, Oracle, MS SQL, My SQL og de mere nylige teknologier som f.eks. Elastic Search,   Kibana, Big Data, BI, Hadoop data m.m.  
• Udvikling/programmering i PL/SQL, DB Udvikling, SQL eller PostgreSQL-database og deltage i dataimplementering  
• Erfaring med STADS (Universiteternes fælles studieadministrative platform)  
• Erfaring med funktionsorienterede programmeringssprog  
 
Der er to indgange til jobbet. Enten er du nyuddannet og vil dygtiggøre dig og være en af de bedste på området; vi vil gerne uddanne og opbygge dine faglige kompetencer, således at du i løbet af kort tid vil kunne deltage aktivt og bidrage til arbejdet. Eller også har du allerede kompetencer og vil på kort tid blive den primære rolle på området.  
 
IT-Universitetet tilbyder  
ITU tilbyder et spændende og udfordrende job i et internationalt miljø med dygtige medarbejdere og gode kollegaer. Vi har en åben og uformel omgangstone og en afvekslende hverdag.  
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og familieliv til at fungere optimalt.  
 
Ansættelse og aflønning  
Aflønning og øvrige ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og  
relevant organisation.  
 
Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængig af dine kvalifikationer.  
 
Stillingen ønskes besat snarest og senest den 1. maj 2018.  
 
Yderligere information  
Du er velkommen til at kontakte IT-chef Henrik Ejby Bidstrup (tlf. 7218 5110, heb@itu.dk)  
eller IT-sektionsleder Zoran Dimovski (tlf. 7218 5149, zodi@itu.dk), hvis du ønsker yderligere information om stillingen.  
 
Ansøgningsprocedure  
Du kan kun søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Søg stillingen" nederst i stillingsannoncen på vores hjemmeside: http://www.itu.dk/stillinger.  
 
Ansøgningsfristen er den 16. marts 2018 kl. 12:00.  
 
Samtaler forventes afholdt i uge 12 og uge 13. IT-Universitetet benytter test i forbindelse med vores rekrutteringsforløb.  
 
IT-Universitetet ønsker at afspejle et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en ressource. Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her