Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

IT Universitetet søger Teamlead for vores DevOps funktion

Har du interesse for at udforske nye teknologier og IT-værktøjer og har du erfaring med drift og udvikling af IT-infrastruktur og systemløsninger – primært baseret på Linux servere? Trives du med en blanding af drift og udvikling, samt et bredt arbejdsområde med stor mulighed for at påvirke vores fremtid? Har du erfaring med og evner til at lede et team? Hvis ja, så er dette stillingen for dig.

Stillingen er en Teamlead rolle, hvor du vil balancere mellem driftsopgaver og videreudvikling af vores infrastruktur og applikationsportefølje. Du vil indgå i IT-ledelsen sammen med IT-chefen og souschefen. Stillingen er på nuværende tidspunkt varetaget af internt interim.

Som Teamlead er du ansvarlig for den daglige drift af ITU´s serverfarm, infrastruktur og applikationsportefølje. Din primære opgave vil være at lede DevOps teamet og fordele drift- og udviklingsopgaver. Samtidigt vil du selv indgå i teamet og ligeledes varetage drifts- og udviklingsopgaver. Det vil være et stort plus hvis du har tung erfaring med IDM-løsninger, specielt NetIQ. Det vil ligeledes være et stort plus hvis du har erfaring fra den danske universitetsverden.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte følgende:

  • Daglig ledelse af DevOps teamet med ca. 10 personer, herunder varetagelse af de administrative ledelsesopgaver
  • Indgå i IT ledelsen og sikre vi når vores mål og strategi
  • Sikre en effektiv styring og balance mellem driftsydelse og udviklingsaktiviteter
  • Løbende optimere vores performance på tværs af infrastruktur og applikationer
  • Løbende styrke vores Informationssikkerhed
  • Afprøvning af nye teknologier, der kan effektivisere driften af vores infrastruktur
  • Vedligeholdelse og udvikling af vores portefølje af services mod organisationen
Det er et krav at du har god erfaring med følgende:

  • Erfaring med administration af og udvikling til Linux servermiljøer, også gerne Windows
  • En solid forståelse af Linux og IT-sikkerhed som helhed
  • Kendskab til virtuelle servermiljøer, eks. VMWare, og administrationen af denne
  • Solid erfaring med interfaces, API´er, REST, SOAP m.m.
  • Kvalifikationer i god dokumentationspraksis
  • Solid udviklingserfaring i gængse sprog, bl.a. C++, PHP
Det er en nødvendighed, at du har gode engelskkundskaber; både i skrift og tale.

IT-Universitetet tilbyder
ITU tilbyder et spændende og udfordrende job i et internationalt miljø med dygtige medarbejdere og gode kollegaer. Vi har en åben og uformel omgangstone og en afvekslende hverdag, samt en godt sammentømret IT-afdeling.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og familieliv til at fungere optimalt.

Ansættelse og aflønning
Aflønning og øvrige ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat 1. oktober 2020 eller hurtigst muligt derefter.

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte IT-Chef Henrik Ejby Bidstrup tlf. 7218 5110, hvis du ønsker yderligere information om stillingen.

Ansøgningsprocedure
Du kan kun søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Søg stillingen" nederst i stillingsannoncen på vores hjemmeside: http://www.itu.dk/stillinger.

Ansøgningsfristen er den: 23. september 2020 kl. 12:00.

Samtaler forventes afholdt løbende.

IT-Universitetet benytter test i forbindelse med vores rekrutteringsforløb.

IT-Universitetet ønsker at afspejle et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en ressource. Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.