Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

ITC Roskilde søger to værkstedsassistenter/pædagoger til ITC Ejendomsservice i Roskilde Kommune

Brænder du for at skabe et godt arbejdsliv for mennesker i beskyttet beskæftigelse?

Hos ITC Roskilde søger vi 2 værkstedsassistenter/pædagoger på 37 timer til ITC Ejendomsservice, som er en beskyttet arbejdsplads for voksne med medfødt/erhvervet hjerneskade og/eller psykiatrisk diagnose.

Vi er et §103 tilbud, og har base på Københavnsvej 266, hvor der også findes andre forskellige tilbud til mennesker med særlige behov.
Vi beskæftiger pt. 13 herlige borgere, som vi understøtter i at løse forskellige ejendomsserviceopgaver på mange forskellige matrikler i Roskilde Kommune.
Vi har sideløbende praktikantforløb, hvor vi blandt andet samarbejder med STU (Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse).
Vi tilbyder også støttet beskæftigelse på arbejdsmarkedet og vi samarbejder bl.a. med Bauhaus. Vi ønsker at videreudvikle på vores samarbejde med arbejdsmarkedet.

Vores pædagogiske indsatser bygger på den neuropædagogiske tilgang, rehabilitering og den motiverende samtale.
Vi arbejder også konfliktforebyggende med Low Arousal tilgangen og har fokus på relationsarbejde.

Tilrettelæggelsen af arbejdet i ITC Ejendomsservice kan være komplekst. Vores kerneopgave er at tilbyde beskyttet beskæftigelse og socialt samvær til vores borgergruppe, som på forskellig vis er udfordret eller sårbare, og hvor hver især har forskellige behov for støtte og hensyntagen samt ønsker og drømme for deres arbejdsliv.
Samtidig imødekommer vi krav fra vores mange kontraktparter, om løsning af konkrete ejendomsserviceopgaver – som til tider også kan opstå akut.

En del af disse ejendomsserviceopgaver løser vi tilmed i samarbejde med Roskilde Kommunes Ejendomsservice, som står for at rekvirere evt. håndværkere/assistance udefra.
Vores ejendomsserviceopgaver defineres som ”blå” og ”grønne opgaver”. ”Blå opgaver” er af håndværksmæssig karakter. ”Grønne opgaver” er udvendige opgaver, såsom: Græsslåning, hækklipning, ukrudtsbekæmpelse, vinterbekæmpelse i arbejdstiden, o.lign.

Vores nye kollegaer, kommer til at arbejde mest med ”grønne opgaver”, som løses i samarbejde med en forholdsvis fast borgergruppe. Vi ønsker dog sideløbende at udvikle mere beskyttet beskæftigelse på en masse af vores ”blå opgaver”, hvorfor at vores nye kollegaer også vil få ansvar for den type opgaver.

Personalet i ITC Ejendomsservice består af et flerfagligt team på 6 medarbejdere, deraf en koordinator.

Du kan læse mere om os på:
https://www.handicap.roskilde.dk 
https://www.handicap.roskilde.dk/ejendomsservice.asp 

Vi ønsker at vores nye kollegaer:

  • Har et rummeligt og positivt menneskesyn med respekt for forskelligheder.
  • Som udgangspunkt er pædagogisk uddannet.
  • Har evner og/eller interesse for ”grønne opgaver”.
  • Har kendskab til relationsarbejde, neuropædagogik, psykiatriske diagnoser og recovery – det vil absolut være et plus.
  • Er gode til at samarbejde både internt og eksternt samt er assertive i deres kommunikationsform.
  • Har god energi og overskud.
  • Mestrer IT på brugerniveau.
  • Er gode til at formulere sig mundtligt – og kan løfte div. møder, bl.a. med sagsbehandlere.
  • Er gode til at formulere sig skriftligt – og kan dokumentere pædagogiske indsatser.
  • Trives i et arbejdsmiljø med stor afveksling og hvor vi løfter i fællesskab.
  • Er tydelig i det han/hun siger og gør.

Vi tilbyder en arbejdsplads: 

  • Med stort engagement og faglig stolthed. 
  • Præget af ordentlighed og åben dialog – også når der opstår udfordrende situationer.
  • Med innovativ tilgang, hvor medarbejdernes kompetencer inddrages.
  • Og ikke mindst en imødekommende og hjælpsom personale- og borgergruppe. 

Yderligere oplysninger:
Arbejdstiden vil primært ligge i dagtimerne mellem kl. 7.30 - 15.30.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse: 1. marts 2021.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Koordinator Dennis Mathiesen på tlf. 2178 5059

Ansøgningsfrist: 20. januar 2021.
1. ansættelsessamtale afholdes den 25. januar 2021 – 2. samtale afholdes den 28. januar 2021.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.