Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To prøvetagere til udtagning af miljøprøver, fuldtid - Nordsjælland

To prøvetagere til udtagning af miljøprøver, fuldtid – Nordsjælland

Om Højvang Laboratorier A/S:

Højvang Laboratorier er et miljølaboratorium, som udfører kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vand, jord, luft og materialer. Som prøvetager ved os vil du blive en del af vores fantastiske team i Dianalund. Hos Højvang Laboratorier har vi et behov for at aflevere resultaterne til tiden uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vi arbejder derfor konstant på at forbedre og udvikle vores analyser og arbejdsprocesser, hvilket er nødvendigt for at leve op til de krav, vores kunder stiller til os.

 

Om stillingen:

Vi tilbyder en spændende og varieret arbejdsdag med masser af feltarbejde og et begrænset antal kontoropgaver. Du skal have mod på at arbejde og løse problemer selvstændigt. Opgaverne vil primært være i og nord for København, hvormed bopæl i dette område er at foretrække.

Der stilles store krav til omhu, nøjagtighed og kvalitetssans. Arbejdsopgaver og kalibrering af udstyr skal udføres efter specifikke metoder og instrukser, samt registreres i logbøger.

Der stilles bil til rådighed, da jobbet kræver en del udstyr.

 

Kvalifikationer:

  • Du har en håndværksmæssig uddannelse eller faglig uddannelse som laborant, miljøtekniker, miljøteknolog eller lignende
  • Erfaring indenfor prøvetagning vil være en fordel
  • Kvalitetsbevidst, også når der er travlt
  • IT-kundskaber på brugerniveau

 

Vi lægger desuden vægt på, at vores nye kollega er udadvendt, service-minded og fleksibel. Du har teknisk snilde samt gode kommunikationsevner.

 

Ansøgning:

Er du interesseret i stillingen, så send hurtigst muligt din ansøgning samt CV mærket ”prøvetager på Sjælland” via knappen "Send ansøgning".

 

Vi indkalder løbende til samtale og ansætter, når den rette kandidat er fundet. For yderligere information om stillingen beder vi dig venligst skrive til job@hmlab.dk

 

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.


Se mere på vores ansøgersite: https://hmlab.ofir.com

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.