Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Logistikkoordinator

Har du indgående kendskab til logistik inden for E-commerce, retailbranchen og i særdeleshed pakkedistribution i Europa, er du måske vores nye Logistikkoordinator?

Du bliver en del af  Søstrene Grenes Logistik – en del af en fantastisk Shipping afdeling – med 5 andre søstre der varetager alt i den daglige håndtering af forsendelser til butikker, booking af distributører, import og eksport til og fra vores Logistikcenter i Brabrand, toldbehandling samt intern koordinering på tværs af organisationen.

Om jobbet
Som logistikkoordinator vil du blandt andet få ansvaret for den daglige drift af distributionen fra vores Webshop i Viby, samt integration til Consignor. Dine opgaver kommer bl.a. til at indbefatte:

  • Assistere Kundeservice Team i fragt forespørgsler
  • Håndtere kundespørgsmål vedr. levering af pakker fra webshop
  • Varetage den daglige kontakt til Webshoppen i Viby 
  • Ansvarlig for opdateringer af SOP'er samt transportinstruktioner med de forskellige distributører
  • Være ekspert på web-området i forhold til de forskellige udbydere og services
  • Proaktiv i forhold til leveringsperformance
  • Superbruger i Consignor
  • Transportreklamationer – Overblik
  • Kontering samt kontrol af fragt afregninger
  • Told opgaver i forbindelse med WEB (udførsler, fortoldninger)  
  • Være back up i afdelingen på tværs (booking, tolddokumenter, behandling af claims, import fra Asien)


Din profil
Vi forestiller os, at du har en speditør-/ shippinguddannelse eller erfaring fra lignende stilling indenfor webbranchen samt erfaring indenfor IT-integration og -systemer. Du stortrives med en travl hverdag og drives af at løse store som små udfordringer. Som person er du omhyggelig og meget serviceminded, samt bidrager med godt humør i en hektisk hverdag. Du er positiv og udadvendt og klar til at tage imod nye opgaver.

Du arbejder og tænker selvstændigt, men er også en teamplayer. Du sikrer, at vores kunder internt som eksternt altid får den bedste oplevelse. Du evner at have mange bolde i luften uden at miste blikket for detaljen, og du bidrager positivt til kollektivet.

Praktiske oplysninger
Jobtype: Fuldtid
Arbejdssted: Årslev (Brabrand), Viby
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: August

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Christina Vammen, Freight Manager på mail: Christina.Vammen@sostrenegrene.com.

Vi ser frem til at høre fra dig
Venligst upload din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os derfor retten til at lukke annoncen, når vi har den rette kandidat.

Bemærk venligst, at mailadressen udelukkende skal bruges til spørgsmål til jobbet, og at ansøgningspapirer skal uploades via vores rekrutteringssystem.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.