Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

iOS udvikler til minetilbud

Brænder du for at skabe og videreudvikle apps på en af Danmarks mest trafiktunge platforme hos en virksomhed, der arbejder målrettet med ambitiøse online satsninger? Er du passioneret omkring udvikling af brugervenlige apps på de nyeste teknologier? Så er du måske vores nye iOS udvikler.

FK Distribution søger en engageret iOS udvikler med flair for design og den gode brugeroplevelse til vores online udviklingsafdeling, som i fællesskab står for design, udvikling og vedligehold på vores eksisterende apps og platform minetilbud. I samarbejde med vores iOS udvikler skal du være med til at udvikle minetilbud på iPad og iPhones. Du bliver involveret fra idéstadie til den fulde implementering og fortsatte udvikling på vores projekter.

Du tilbydes
En stilling du selv kan sætte dit præg på, hvor du bliver en del af en virksomhed, der har kort vej fra tanke til handling. Vi udvikler egne sites og apps baseret på de nyeste teknologier, og vi har en iterativ tilgang til udvikling på vores projekter med skærpet fokus på kvalitet og innovation. 

Vi tilbyder en alsidig hverdag med arbejde både i teams og på egen hånd. Du bliver en del af et nytænkende og agilt team, hvor dine ideer og input vil blive værdsat, og du vil komme til at arbejde tæt sammen med nogle af de dygtigste UX designere, samt app og .NET udviklere i Danmark. 

Om dig
Jobbet er for dig der: 

  • Er klar til at yde en ekstra indsats på iOS udvikling
  • Er passioneret omkring teknologi og holder dig opdateret af ren interesse
  • Kan holde det tekniske og analytiske overblik
  • Er nyuddannet eller har 1-2 års erfaring som iOS udvikler, og har måske allerede udviklet en eller flere apps
  • Har erfaring med Swift
  • Muligvis har kendskab til MVC og MVVM
  • Muligvis har kendskab til reactive programmering (f.eks. Combine)
  • Har en relevant uddannelse eksempelvis Datalogi, ITU, datamatiker eller lign. 
  • Taler og skriver dansk på højt niveau 

Du er entusiastisk og ansvarsfuld i alt, hvad du arbejder med. Du har en faglig stolthed, brænder for at udvikle avancerede tekniske løsninger, hvor brugeroplevelsen er i centrum, og du har en naturlig lyst til at dygtiggøre dig. 

FK Distribution er eksperter
Og vi brænder for det vi laver. Du vil dermed blive en del af en fremadskuende og entusiastisk virksomhed, der er midt i en rivende udvikling. Hos os er der højt til loftet, og vi har et dynamisk arbejdsmiljø, hvor tingene går stærkt. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med sundhedsforsikring og pensionsordning, som matcher dine kvalifikationer. 

Du kommer til at arbejde hos vores underleverandør på Islands Brygge og i vores moderne kontormiljø i Høje Taastrup tæt ved stationen. Vi sørger selvfølgelig for forplejning med en lækker frokost- og frugtordning, torsdagskage, kaffe ad libitum fra vores café samt diverse fællesarrangementer. Vil du lære mere om FK Distribution, så klik ind på vores hjemmeside fk.dk eller minetilbud.dk. 

Interesseret?
Send en motiveret ansøgning sammen med dit CV. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Tom Jensen på tlf. 4343 9900. Samtaler afholdes løbende og tiltrædelse er hurtigst muligt. 

FK Distribution omdeler hver uge reklamer og ugeaviser direkte til de danske husstande, og vi formidler digitale tilbud til forbrugerne. Vi har skabt verdens førende pakketeknologi, og vi er midt i at transformere os fra en traditionel distributionsvirksomhed til en avanceret postal virksomhed. Vi står blandt andet bag NejTak+ ordningen og tilbudsplatformen minetilbud. FK Distribution er et datterselskab i North Media koncernen.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.