I Horsens Kommune er vi overbeviste om, at god økonomistyring er afgørende for kommunal vækst og velfærd. Vi har styr på økonomien, og vi skaber løbende økonomisk råderum.
Budget og analyse har overblikket over kommunens økonomi og udarbejder den løbende rapportering til byrådet, økonomi- og erhvervsudvalget og direktionen. Afdelingen er veldrevet og har 6 medarbejdere.
Chefens opgave bliver at sikre en fortsat effektiv drift og udvikling af området og bidrage til afdelingens dialog og samarbejde med direktørområderne i kommunen og andre samarbejdspartnere.
Afdelingens opgaver er
- Analysere og vurdere den økonomiske situation
- Støtte i forbindelse med de politiske budgetdrøftelser og løbende udarbejde tværgående økonomiske analyser
- Understøtte og samarbejde med direktørområderne omkring økonomistyring og budget.
- Forestå og koordinere budgetlægning, budgetopfølgninger og medvirke i at udarbejde regnskab
- Varetage budgetlægningen af kommunens indtægter
- Udarbejde befolkningsprognoser
- Deltage i analyse- og udviklingsprojekter
Derudover har budget- og analyseafdelingen ansvaret for drift og udvikling af kommunens BI-system samt KMD NemØkonomi. Afdelingen følger driftsområdernes behov og sikrer vidensdeling og koordinering på tværs af fagområder og udarbejder tværgående ledelsesinformation.
Om digVi lægger vægt på, at du har erfaring med økonomistyring, budgetlægning og budgetopfølgning fra en kommunal organisation og interesse for at arbejde i en politisk ledet organisation. Afdelingen har kompetente og selvstændige medarbejdere, og vi forventer derfor, at du har en involverende og anderkendende ledelsesstil, men at du samtidig sætter en tydelig retning for afdelingens arbejde.
Du er opsøgende i forhold til samarbejde med øvrige afdelinger i kommunen, har lyst til at udvikle dig både personligt, fagligt og ledelsesmæssigt og er synlig med gode evner til at kommunikere klart og med gennemslagskraft.
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelsesmæssig baggrund.
Vi tilbyderEn spændende stilling på et område med stort fokus. Du får en arbejdsplads med en uformel omgangstone, et fladt hierarki og hurtige beslutningsveje. Vores nye chef bliver en del af chefgruppen i Økonomi, IT og Digitalisering og desuden af kommunens samlede chefgruppe.
Praktiske oplysningerStillingen er en fuldtidsstilling og tiltrædelse forventes til 1. maj eller snarest derefter. Der er ansøgningsfrist torsdag den 17. februar.
Vi planlægger at holde 1. samtaler torsdag den. 24. februar og 2. samtaler torsdag d. 3. marts. Kandidater, der går videre til anden samtale, skal forvente at gennemgå et testforløb.
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte økonomidirektør Inge Kruse Rasmussen på tlf.:
2128 9590.
Budget og analyse er en del af Horsens Kommunes centrale økonomifunktion, som yderligere indeholder afdelingerne Regnskab og Opkrævning, Indkøb samt Forsikring og Risiko. Under økonomidirektøren sorterer endvidere IT- og Digitaliseringsafdelingen.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk