Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medarbejder til Socialpsykiatrien

Vil du have et meningsfuldt job, hvor du er med til at udvikle indsatser, der skaber håb, vækst og udvikling hos psykisk og socialt udsatte mennesker? Kan du indgå i en respektfuld og anerkendende relation med borgeren? Og har du lyst til at være en del af et højt ydende medarbejderteam, som trives med hinanden og opgaveløsningen? Så er det måske lige dig, vi søger!

Hos Socialpsykiatrien i Assens Kommunes søger vi en medarbejder til en fast stilling på 30-35 timer om ugen og med tiltrædelse 1. april 2021 eller snarest derefter.

Arbejdstiden vil være i dagtimerne på hverdage.

Om jobbet

Socialpsykiatrien har forskellige tilbud til målgruppen af mennesker fra 18 år med en psykisk sygdom og/eller psykisk sårbarhed.

Medarbejderne tilrettelægger i samarbejde med borgeren rehabiliterende forløb, hvor borgeren opnår færdigheder med henblik på igen selvstændigt at kunne klare hverdagen. Der udvikles løbende specifikke gruppeforløb, hvor borgerne har mulighed for at træne forskellige færdigheder og sociale kompetencer med henblik på at styrke borgerens evne til at mestre eget liv samt leve et tilfredsstillende og meningsfuldt liv.

Vi arbejder med udvikling af de tilbud, som kan matche målgruppens behov og lægger meget vægt på borgerinddragelse i vores praksis.

Vores nye medarbejder kommer til at arbejde med udvikling af indsatser til målgruppen og udvikling af de gruppebaserede indsatser i vores dagtilbud. Udvikling af tilbud indenfor stress, depression og angst såvel internt som eksternt.

Vores ikke-visiterede cafeer er aktuelt i udvikling og resultatet af den rehabiliterende indsats betyder, at vi også udvikler os i samspil med frivillige og aktive medborgere.

Der er et nært og godt samarbejde med andre kommunale enheder.

Hvem er vi

Socialpsykiatrien i Assens Kommune er organiseret sammen med Misbrugscenteret i det specialiserede voksenområde.

I Assens Kommune arbejder vi ud fra vores personalepolitiske værdier, der omhandler tillid, åbenhed, engagement og ordentlighed. Vi er ambitiøse og lægger vægt på, at gøre en god indsats, som har betydning og giver mening for borgeren.

Vi har fælles faglig referenceramme og arbejder ud fra en kognitiv og systemisk tilgang. Medarbejderen skal have en anerkendende tilgang og skal kunne tilrettelægge indsatsen ud fra en recovery- og rehabiliterende tankegang, hvor fokus er borgerens mål og effekt.

Vores team er tværfagligt sammensat og arbejder sammen med interne og eksterne samarbejdspartnere, således at der ydes en individuel og helhedsorienteret indsats sammen med den enkelte borger.

Vi tilbyder:

  • Supervision og kollegial sparring
  • Mulighed for faglig udvikling
  • Stor indflydelse på opgaveløsningen
  • Gode muligheder for et internt samarbejde på tværs af organisationen
  • Et godt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere

Assens Kommune har fokus på sundhed og har desuden en sundhedsordning for medarbejdere.

Hvem er du

Vi forventer, at du har en sundhedsfaglig uddannelse og meget gerne erfaring inden for psykiatri og gruppebaserede indsatser.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • trives med at arbejde udviklingsorienteret og med dynamiske forandringsprocesser
  • kan indgå i en respektfuld og anerkendende relation med borgeren
  • har interesse inden for sundhed og forebyggelse til gruppen af mennesker med psykiatriske sygdomme, som ud over det mentale fokus også rummer fokus på somatik
  • er god til at dokumentere dit arbejde skriftligt og har erfaring med udarbejdelse og opfølgning af handleplaner
  • har lyst og energi til at være med til at skabe håb, vækst og udvikling hos psykisk og socialt udsatte mennesker
  • har lyst til at være en del af et højt ydende medarbejderteam, som trives med hinanden og opgaveløsningen
  • kan arbejde selvstændigt og er fysisk og psykisk robust
  • er indstillet på at arbejde tværfagligt
  • er i stand til at arbejde med alle aspekter indenfor ADL

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne og lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du ved ansættelse selv skal indhente straffeattest, og at denne skal være tilfredsstillende, inden ansættelsen kan finde sted. Dette kan du gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Vil du vide mere

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for Psykiatri- og Misbrug Hanne Longhi på tlf. 20 18 02 91.

Du kan også finde mere information om Assens Kommune på www.assens.dk.

Ansøgningsfristen er den 7. marts 2021 kl. 23:59, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 11. marts 2021. Indkaldelse til samtale vil ske telefonisk umiddelbart op til denne dag.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.