Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ergoterapeut søges til fast stilling i det neurologiske speciale i Genoptræningscentret, Albertslund Kommune


Brænder du for at arbejde med borgere og hjælpe dem godt i gang med livet efter nyopstået eller forværret funktionstab på baggrund af neurologiske sygdomme – er det dig vi søger. Vi leder efter en ergoterapeut der er motiveret for at arbejde i den kommunale kontekst, der giver mulighed for at arbejde med borgerne i deres nærmiljø.

Vi søger en uddannet ergoterapeut til en fast stilling på 37 timer pr. uge fra 1. august 2021 eller til besættelse snarest derefter.

Beskrivelse af primære og sekundære arbejdsområder:
Dit primære arbejdsområde er neurologi, hvorfor du vil indgå i vores neurologiske gruppe, der består af i alt 2 ergoterapeuter, 2 primære fysioterapeuter og en sekundær fysioterapeut. Som sekundært arbejdsområde har du geriatri, hvilket betyder at der vil forekomme arbejdsopgaver i begge specialer, geriatri dog i mindre grad. For begge områder gælder at du som ansat i Genoptræningscenter Albertslund primært varetager genoptræning efter §140 og §86.1 samt mulighed for at blive tilkoblet vedligeholdende træning efter §86.2. 

Størstedelen af de forløb du vil være involveret i, kræver en høj grad af koordinering af indsatser med dine kollegaer, ikke bare i  neurogruppen, men også de mest nærliggende samarbejdspartnere i og udenfor organisationen. 

Vi søger en ergoterapeut, der har brede og dybdegående erfaringer indenfor neurologien og vil kunne varetage opgaver på niveau af specialiseret rehabilitering. 

Det er en stor fordel at have kendskab til arbejdsrammerne i en kommunal kontekst, eller have lyst til og mod på at udforske dem og tilgangen til at arbejde med rehabilitering og genoptræning på. I Genoptræningscenter Albertslund arbejder vi klientcentreret med fokus på tæt tværfagligt samarbejde og koordinerer indsatsen med egne fysioterapeuter, diætister, hjemmepleje, forløbskoordinatorer og andre relevante samarbejdspartnere. 
Du skal varetage såvel individuel træning i borgers eget hjem eller nærmiljø og individuel træning på genoptræningscentret.
 
Genoptræningen, der er en del af Sundhedshuset Albertslund, består af 13 fysioterapeuter, 3 ergoterapeuter og en adm. medarbejder.
Vi er klinisk undervisningssted for både ergo- og fysioterapeutstuderende.

Vi arbejder team-baseret med en social tilgang til udvikling af kompetencer og sætter stor pris på engagement og involvering af hinanden i udvikling og opgaver. Vi forventer at du som ansøger er motiveret for at arbejde med din egen og dine kollegaers udvikling og bidrager på en konstruktiv og initiativrig måde.

Vi arbejder selvtilrettelæggende og forventer derfor, at du er selvstændig, ansvarlig og fleksibel, med et godt overblik over de mange forskellige opgaver og løsningsmuligheder.
 
Stillingen indeholder primært:

  • Individuel træning af neurologiske borgere via §140, §86.1 og evt. §86.2. 
  • Individuel træning af geriatriske borgere via §140, §86.1 og evt. §86.2
  • Træning og vurdering af borgere med neurologiske problemstillinger, herunder anvende neuropædagogiske strategier 
  • Træning og vurdering af dysfagi-problematikker
  • AMPS vurderinger af egne borgere og for kommunale samarbejdspartnere
  • Opstart og afslutninger af neurologiske og geriatriske borgere ud fra et narrativt interview
  • Anvendelse af sundhedspædagogiske værktøjer 
  • Træning og støtte til vedligeholdelse af kognitive funktioner, som f.eks. planlægning og strukturering af hverdagen
  • Vægt på arbejde omkring at selvstændiggøre borgeren i mestring af hverdagen og motivere og instruere i aktiviteter efter endt forløb 
  • Administrative opgaver jf. dokumentationskrav under autorisation
Vores forventninger til dine kompetencer:
  • Er uddannet ergoterapeut
  • Har erfaring indenfor det neurologiske område, evt. efteruddannelse i form af kompetenceudviklende kurser (eksempelvis FOTT, Bobath, Affolter o.lign.) 
  • Erfaring med eller interesse for genoptræning af geriatriske borgere.
  • Erfaring indenfor screening, undersøgelse, vurdering og træning af borgere med dysfagi.
  • Er AMPS kalibreret
  • Du skal kunne skabe overblik over og struktur af såvel borgernære som administrative opgaver 
  • Du er fagligt velfunderet og nysgerrig på ny viden og udvikling af såvel egne som teamets kundskaber.
  • Du er motiveret for at bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Sætter pris på mono-fagligt og tværfagligt samarbejde med plads til en seriøs men også sjov omgangstone med dine kollegaer. 
  • Trives i en dynamisk hverdag med mange bolde i luften
Vi kan tilbyde:
  • En grundig introduktion til dine arbejdsopgaver
  • Et alsidigt og spændende job med kontakt til mange forskellige samarbejdspartnere
  • Faglig udvikling og supervision- generelt og for neurogruppen med neuropsykolog 4x årligt.
  • Selvtilrettelæggende arbejdstid
  • Engagerede og fagligt dygtige kolleger
  • En arbejdsplads med et godt tværfagligt miljø
  • Lyse og rummelige træningsfaciliteter i Genoptræningen
Ansøgningsfrist er søndag den 20. juni 2021 kl. 24.00.
Samtaler forventes afholdt torsdag den 24. juni 2021.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Det er en del af personalepolitikken i Albertslund Kommune at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling.

Yderligere oplysninger:
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, så kontakt Ergoterapeut Matilde Klausen tlf. 61 50 95 84, mail: thq@albertslund.dk eller Leder af Genoptræningen Rikke BM Christensen tlf. 21 36 44 16, mail: rbc@albertslund.dk.
 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.