Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SSP-konsulent til Silkeborg Kommune

Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge fra 6- 18 år? Trives du i en omskiftelig hverdag med mange samarbejdspartnere og fleksible arbejdstider?
Så er du måske vores nye SSP- konsulent!

Vi søger en udviklingsorienteret, fagligt velfunderet og engageret konsulent til det kriminalitetsforebyggende arbejde, SSP.

Stillingen er på fuldtid med opstart den 1. juni 2021.

SSP arbejder med trivselsfremmende og kriminalitetsforebyggende aktiviteter inden for rammerne af den Sammenhængende Børne- Ungepolitik.

I Silkeborg Kommune er visionen at ’Alle skal med!  – sammen skaber vi det gode børne- og unge liv’ og målene er at:

  • Vi vil styrke børn og unges muligheder for at lære så meget de kan
  • Vi vil understøtte trivsel og sundhed for børn og unge
  • Vi vil styrke børn og unges naturlige lyst til leg, kreativitet og bevægelse
Det trivselsfremmende og kriminalitetsforebyggende arbejde i SSP regi bygger dermed på visioner og mål for alle børn i Silkeborg og på værdier, som skal kendetegne samarbejdet mellem børn og unge, forældre, fagprofessionelle, rådgivere mm.

SSP- konsulenten er ledelsesmæssigt forankret i skoleafdelingen, Pædagogisk praksis og læring v. Team åben skole og praksisfaglighed. SSP-konsulenten refererer i det daglige opgavemæssigt til en tværgående styregruppe for SSP, der består af ledelsesrepræsentanter fra Skoleafdelingen, Børne- og familieafdelingen samt en repræsentant fra politiet.  

SSP-opgaven løses i Silkeborg Kommune i et tæt samarbejde mellem SSP-konsulenten, forebyggelsesbetjentene, folkeskolerne, privat/friskoler og uddannelsesinstitutioner, Børn- og Familieafdelingen og Ungeguiden samt øvrige relevante lokale aktører.

SSP’s rolle er på det forebyggende niveau at være understøttende i arbejdet med børn og unges trivsel på skolerne. På det foregribende niveau, at være koordinerende og understøttende for skolernes kriminalpræventive indsatser og af og til direkte udførende. Slutteligt, på det indgribende niveau, at understøtte samt koordinere indsatser sammen med andre myndighedsaktører.

SSP konsulentens opgave er:
  • at indgå i koordinerende arbejde på forvaltningsniveau.
  • at understøtte lokale forbyggende indsatser på alle skoler og uddannelsesinstitutioner igennem sparring og vejledning
  • at arbejde foregribende og indgribende i forhold til kriminalitets forebyggelse i samarbejde med skoler, uddannelsesinstitutioner, politi, ungdomsskole, Ungeguiden og Børn- familie afdelingen
  • at facilitere netværk for SSP-vejledere på baggrund af lokale data
  • at opbygge og vedligeholde en digital platform, hvor skoler og uddannelsesinstitutioner kan finde relevante værktøjer til det forebyggende arbejde lokalt.
Derud over koordinerer SSP konsulenten sommerferieaktiviteter for unge i kommunen i samarbejde med Ungdomsskolen, samt vejleder skolerne i forbindelse med sidste skoledag.

Vi søger en person der har mod, er nysgerrige, dialogskabende og ..
  • har viden om og relevant uddannelse i forhold til området, herunder nært kendskab til SSP-samarbejdet og til skoleområdet.
  • har erfaring med at arbejde med forebyggelsesområdet, herunder praksiserfaring med konkrete aspekter af SSP-porteføljen
  • har lyst til at arbejde med mange interessenter; politi, forvaltningen, elever, forældre, skolebestyrelser, lærere, pædagoger, skoleledere m.fl. I den forbindelse må der påregnes aften/weekendarbejde i et vist omfang
  • har flair for at arbejde på tværs af faglige enheder og kommunikere tydeligt i forhold til alle interessenter på området
  • har forståelse for, at SSP-området på skolerne hænger sammen med trivselsindsatsen, og at der derfor skal arbejdes med bred funderede indsatser på området
  • har stærke kommunikative kompetencer, evner at strukturere opgaver, og ikke mindst formår at bevare overblikket.
  • Kan facilitere netværk og formidle data
LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse er d. 1. juni 2021

Arbejdet forudsætter at man kan anvende egen bil.

Link til den sammenhængende børne- unge politik B og U politik
Link til ungestrategi : Ungestrategi

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder for Pædagogiske praksis og læring, Anne Vinther på tlf: 2028 0674 eller teamleder Trine Bisgaard på tlf: 6150 6218.
 
Ansøgningsfrist lørdag 24. april 2021. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.