Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medarbejdere til 7-Eleven - Helsingør Station (6 timer pr. uge)

Har du lyst til en hverdag med gang i, masser af kundekontakt, og ikke mindst, godt kollegaskab? Så læs videre her!

Hverdagen i 7-eleven
Som medarbejder i 7-eleven får du en varieret hverdag. Mads der arbejder på deltid i 7-eleven fortæller selv om jobbet: ”På en almindelig dag, er der perioder med mange kunder og fart på, og perioder hvor det er mere roligt. Når der ikke er så mange mennesker, sørger vi for at rydde op og fylde varer op – og få talt med hinanden.”.

Stillingen som sælger er et fleksibelt job, hvor du b.la. har god mulighed for at bytte vagter med dine kollegaer, hvis det bliver nødvendigt. Der vil også være mulighed for at arbejde flere timer i ferieperioder eller ved sygdom.

Din første tid som sælger
Der er meget, man skal lære som ny medarbejder i 7-eleven, men vi står alle klar til at tage godt imod dig. Det meste lærer man ved sidemandsoplæring, hvor der er rig mulighed for at spørge ind og få den hjælp man behøver.

En sjov og lidt anderledes udfordring i jobbet er, at vores butikker er en del af DSB, og derfor kommer man også til at vide en hel del om billetter og togafgange.

Vi lægger stor vægt på sammenholdet mellem kollegaer og vi prioriterer at holde sociale arrangementer, der styrker fællesskabet. Vi skal have det sjovt, også selvom vi har travlt, og det skal være rart at møde på arbejde. Herudover så får du glæden af personalerabat på udvalgte produkter.

Den rette støbning
Du skal være klar på en arbejdsdag hvor der i perioder kan være pres på. Du skal turde tage ansvar og træffe hurtige beslutninger, især når der er travlt.

”For at være god til jobbet, er det vigtigt, at du er lidt hårdhudet og holder hovedet koldt, selv når der er mange kunder”, siger Mads og tilføjer ”du skal også have en vis energi, for det går stærkt.”

Vi sætter kundeservice højt og vores hovedmål er, at hjælpe kunderne godt videre. Så er du energisk, glad og smilende, er det måske dig vi leder efter!

Vi lægger vægt på kundeserviceerfaring, og det er et formelt krav er, at du skal være fyldt 18 år.

Er det dig vi søger?
Vi søger nye kollegaer til 6 timer om ugen, med fast vagt lørdag og søndag hver anden weekend.

Lyder det som noget for dig, så send os gerne din ansøgning allerede i dag, og senest den 27. april 2021. Du kan både vælge at uploade en lille video, hvor du fortæller om dig selv og din motivation for at søge, eller du kan sende os en skriftlig ansøgning.

Hvad du end vælger, så glæder vi os til at høre fra dig! 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.