Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Learnmark Horsens søger underviser til struktøruddannelsen

Vi har en positiv udvikling af elevtallet på vores struktøruddannelser på Learnmark Tech. Vi søger derfor en underviser inden for struktørfaget til vores elever.

Som underviser bliver du omdrejningspunkt for eleverne på uddannelsen. Du skal kunne undervise på både grund- og hovedforløb. Undervisningen omfatter både teori og praktik.
Vi anvender IT i undervisningen, herunder tegneprogrammet AutoCAD. Du bliver også en del af faglige og pædagogiske udviklingsopgaver samt tværfaglige projektopgaver.

VI FORVENTER AT DU

  • er udlært struktør og gerne har en videregående teknisk uddannelse som byggetekniker eller bygningskonstruktør - en videregående uddannelse er dog ikke en betingelse
  • har mindst 5 års erhvervserfaring
  • kan bruge IT som en naturlig del i undervisningen
  • brænder for dit fag og ved, at du kan lære fra dig, motivere og inspirere - også når det gælder bløde kompetencer som fx ansvarlighed, kvalitetsbevidsthed og samarbejde
  • kan trives i en travl hverdag med elever og mange forskellige opgaver, som løses af dig og teamet i fællesskab.

VI TILBYDER

Som underviser på vores struktøruddannelser

  • bliver du en del af et velfungerende lærerteam
  • indgår du i et stærkt samarbejde med erhvervslivet
  • arbejder du i et dynamisk og udviklingsorienteret miljø med udfordringer, ansvar og rige muligheder for at være med til at præge jobindholdet
  • tilbyder vi en løbende pædagogisk kompetenceudvikling, som sikrer et højt undervisningsniveau
  • bliver du en del af en arbejdsplads i en by i udvikling.

ANSÆTTELSESVILKÅR           

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst. Stillingen er omfattet af ny løn. Fastansættelse er betinget af, at du består diplomuddannelsen i erhvervspædagogik.

Samtaler afholdes løbende og annoncen udløber når rette kandidat er fundet.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.