Er du VÆRTENS bedste vært eller værtinde? Så mangler vi dig 37 timer om ugen på Bone's Viborg.
Hvis du er vores nye holdspiller, bliver du en del af en virksomhed hvor vi har License to THRILL. Vi elsker vores gæster, og hos os er begejstringen omdrejningspunktet for det gode værtskab. Som vært eller værtinde hos Bone’s, er du bannerfører for, at alle udlever det gode værtskab i vores hverdag. En hverdag hvor gæsterne spiller hovedrollen, når de er på værtens bedste restaurantbesøg hos os.
Det er en opgave du løser i samarbejde med resten af teamet i restauranten, men dine primære arbejdsopgaver er at tage rigtig godt imod gæsterne - allerede fra når de reserverer bordet, men ikke mindst også når de ankommer i restauranten, og du skal samtidig sørge for at få taget en god afsked med gæsterne når de tager hjem igen.
Du skal elske børn, og være så blød i knæene, at du har lyst til at gå på hug for at tale med vores mindste gæster, og se verden i deres perspektiv.
Du skal kunne lide at samarbejde med alle på holdet, men især servicemedarbejderne og ungarbejderne, skal du være en inspirerende spillende træner for aften efter aften, så det gode værtskab foldes helt ud og mærkes af alle gæsterne.
Selvom en stor del af din tid skal bruges i selskab med dine kolleger og gæsterne, skal du samtidig kunne trylle på et tastatur, når bordreservationerne skal tilrettelægges, så flest muligt kan få et bord når de har lyst. Vores NPS (gæstetilfredshed) er samtidig dit primære mål, fordi en høj NPS betyder mange glade gæster – og dem samler vi på.
Du er:
- Smilende og udadvendt og har lyst til at ’være på’, både overfor gæster og kolleger
- Fantastisk til at bevare overblikket, også når der er mange gæster
- Passioneret omkring de allerbedste gæsteoplevelser
- En teamplayer, der får tingene til at fungere
- Glad for at arbejde på aftener og i weekender
Du behøver ikke have den rigtige uddannelse allerede - hvis du har glimtet i øjet, skal vi nok lære dig resten.
Stillingen er ikke nem at kombinere med studier, så dem er du enten færdig med eller også har du sabbat-år.
Vi glæder os til at høre fra dig!