//Ipart Group ApS – Administrerende Direktør
Ipart Group ApS – Administrerende Direktør
Videreudvikling og modning af Gazellevirksomhed.
Vi søger en moden leder og driftsstærk direktør, som kan sikre den fortsatte udvikling af IPART GROUP, der leverer innovative og bæredygtige modulbyggerier til tankstationer, bilvaskehaller og el-ladestationer til kunder på de nordiske markeder.
Jobbet
Som adm. direktør får du det overordnede ansvar for at skabe positiv forretningsmæssig og organisatorisk udvikling af virksomheden. IPART GROUP har de seneste år gennemgået en stor vækst, og den oplever en fortsat høj efterspørgsel. Der er derfor et naturligt behov for at geare organisationen til at understøtte udviklingen og samtidig gøre virksomheden mere lønsom og effektiv med forbedrede processer og systemer.
Dine primære opgaver vil bl.a. være:
At varetage den daglige ledelse af virksomheden og være den drivende kraft i fortsat udvikling og effektivisering af den samlede virksomhed Optimering af eksisterende forretningsområder Ansvar for økonomi og budget samt opfølgning på nøgletal, målsætninger og handlingsplaner Udvikling af organisationens ledergruppe og medarbejdere At sikre informationsniveau og kommunikation i forhold til medarbejdere, bestyrelse og eksterne relationer Det forventes, at den nye direktør med en synlig og proaktiv ledelsesstil og med respekt for virksomhedens kultur formår at modne og løfte IPART GROUP til det næste niveau.
Personen
Det er vigtigt, at du kommer med en solid værdikædeindsigt fra en industri- og/eller montagevirksomhed. Du er muligvis adm. direktør i en mindre eller mellemstor virksomhed, alternativt kommer du med relevant erfaring fra en rolle som COO, CFO eller divisionsdirektør.
Det vil være en fordel med erfaring fra fuld værdikæde og forholdsvis høj kompleksitet i forretningen, ligesom det vil være en fordel, hvis du har erfaring med intercompany aktiviteter.
Du kan dokumentere gode resultater gennem organisatorisk udvikling, herunder implementering af tværorganisatoriske processer og systemer, som understøtter en effektiv og lønsom drift. Du formår at omsætte mål og strategier til konkrete handlingsplaner og gennem involvering af organisationen.
Derudover forventes det, at du:
Er en synlig leder, som kan inspirere og være rollemodel Har god gennemslagskraft, er kommunikativt stærk og formår at skabe tilslutning til dine ideer og tiltag Har en vindende personlighed og er en god teambuilder Har et højt drive, er selvstartende, initiativrig og resultatorienteret Har et godt overblik, arbejder struktureret og med godt blik for detaljen Er analytisk skarp, beslutsom, vedholdende og robust Du er generelt tillidsvækkende og imødekommende, og du bliver generelt betragtet som et positivt og optimistisk menneske.
Dine muligheder
Du tilbydes en særdeles spændende og udfordrende stilling i en ambitiøs virksomhed, der med sine innovative koncepter har skabt sig en interessant markedsposition på de nordiske markeder – og dette i løbet af ganske få år.
Du får derfor en central rolle i bestræbelserne på at skabe et endnu stærkere fundament for at virksomheden kan indfri sit potentiale. Du får mulighed for at bringe din samlede værdikædeforståelse og alle dine ledelses- og forretningsmæssige kvalifikationer i spil, ligesom du vil være bakket op af en særdeles stærk ejerkreds.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk